MånedsguidesStreamingnyt

HBO Nordic månedens nyheder

mandag 1. juni
1 jun 2020
00:00

Unknown Soldier

Serie Drama
HBO Nordic
Læs omtale

Dramaserien af Aku Louhimies er historien om en finsk militærenhed, hvis kamp vi følger i tre år under Fortsættelseskrigen i Finland. Serien er baseret på Väino Linnas klassiske roman og skildrer, hvordan mændene forenes i venskab, humor og viljen til at overleve. Krigen forandrer også livet for dem, der er efterladt derhjemme, og det sætter sine spor på en hel nation.

LoadingTilføj Favoritlisten

torsdag 4. juni
*HBO Nordic
4 jun 2020
00:00

Collective

Dokumentar
HBO Nordic
Læs omtale

I oktober 2015 brød natklubben Colectiv i Bukarest i brand. 27 mennesker døde, og 180 kom alvorligt til skade. Men katastrofen skulle vise sig at være langt større, og da en gruppe journalister på en lokalavis kaster sig over historien, står det klart, at den rumænske sundhedssektor og regering har dækket over sagen. Via journalisternes graverarbejde, sundhedssystemets whistle blowers og brandofrenes beretninger afdækkes korruptionssagen. Det er en kamp at få sandheden frem, men journalistgruppen nægter at give op, før historien er ude. Filmen er instrueret af Alexander Nanau.

LoadingTilføj Favoritlisten

lørdag 6. juni
*HBO Nordic
6 jun 2020
00:00

En Casa / At Home

Serie Drama
HBO Nordic
Læs omtale

En Casa / At Home er en antologiserie, hvor fem spanske instruktører, alle i isolering som følge af Covid-19, præsenterer hver sin fortælling. Hver episode er filmet i den respektive instruktørs hjem, og de eneste medvirkende er dem, de er i hjemmeisolering med. Instruktørerne er: Leticia Dolera, Rodrigo Sorogoyen, Paula Ortiz, Carlos Marqués-Marcet og Elena Martín. Serien er skabt af Warner Bros. Itvp España i samarbejde med Caballo Films – eksklusivt for HBO Europe.

LoadingTilføj Favoritlisten

6 jun 2020
00:00

Trackers

Serie Krimi
HBO Nordic
Læs omtale

Trackers er baseret på kritikerdarlingen, Deon Meyers, krimi af samme navn. Serien er indspillet i Sydafrika, og vi følger tre historier, der væves sammen i en actionfyldt fortælling om organiseret kriminalitet, diamantsmugling, CIA og et internationalt terrorplot. Det er den finske instruktør, Jyri Kähönen, der har instrueret alle seks episoder, og blandt de medvirkende finder man James Gracie, Tamer Burjaq, Sisanda Henna og Avital Lvova.

LoadingTilføj Favoritlisten

søndag 7. juni
7 jun 2020
00:00

Yvonne Orji: Momma I Made It

Comedy / Talk
HBO Nordic
Læs omtale

Den nye HBO Comedy Special, Yvonne Orji: Momma I Made It, er indspillet foran et live-publikum på Howard Theatre i Washington D.C. Her får vi den personlige og sjove historie om, hvad det indebærer for skuespiller og komiker, Yvonne Orji (Insecure), at være nigeriansk-amerikansk. Hun fortæller levende om barndomsminderne fra Nigeria og kommer med komiske betragtninger over verden omkring hende – og hvad man egentlig kan tillade sig at gøre grin med nu til dags.

LoadingTilføj Favoritlisten

mandag 8. juni
Ny serie
8 jun 2020
09:00

I May Destroy You

Serie Drama
HBO Nordic
Læs omtale

I MAY DESTROY YOU er en frygtløs, ærlig og provokerende serie, der udforsker, hvordan vi opfatter distinktionen mellem seksuel frigørelse og udnyttelse. Den britiske skuespillerinde og manuskriptforfatter, Michaela Coel, har skabt serien og spiller også hovedrollen.

Arabella (Michaela Coel) er en bekymringsfri og selvsikker kvinde, bosat i London. Hun har en gruppe gode venner, en kæreste i Italien og en spirende forfatterkarriere. Men da hun en nat oplever at få puttet stoffer i sin drink, bliver hele hendes liv efterfølgende vendt på hovedet.

Michaela Coel er en prisvindende skuespiller, manuskriptforfatter og digter. Hun er en af Englands mest lovende unge talenter og fik sit gennembrud som manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver i serien Chewing Gum (2015-2017). En rolle, hun modtog en BAFTA for i kategorien bedste skuespillerinde i en komedie.

Blandt de øvrige medvirkende finder man Weruche Opia (Inside No9), Paapa Essiedu (Kiri), Aml Ameen (Yardie), Adam James (Belgravia), Sarah Niles (Catastrophe), Ann Akin (Philip K. Dick’s Electric Dreams), Harriet Webb (Plebs), Ellie James (Giri/Haji), Franc Ashman (Peep Show), Karan Gill (Flesh & Blood) og Natalie Walter (Horrible Histories).

Michaela Coel fungerer selv som seriens executive producer sammen med Simon Maloney, Phil Clarke og Roberto Troni, og det er Sam Miller, der instruerer.

I MAY DESTROY YOU er en co-produktion mellem HBO og BBC og er internationalt distribueret af Warner Brothers International Television Distribution.

LoadingTilføj Favoritlisten

søndag 14. juni
*HBO Nordic
14 jun 2020
00:00

Pollywood

Dokumentar
HBO Nordic
Læs omtale

Dokumentarfilmen, Pollywood, af Pawe? Ferdek er en personlig rejse til USA i fodsporene på de Østeuropæiske grundlæggere af Hollywood: Samuel Goldwyn, Luis B. Mayer og the Warner brothers. Det er samtidig en universel og spændende historie om drømme, mod og desperation i det moderne Hollywood.

LoadingTilføj Favoritlisten

søndag 21. juni
The Luminaries HBO Nordic
Ny serie
21 jun 2020
00:00

The Luminaries (1:6)

Serie Adventure, Drama
HBO Nordic
Læs omtale

HBO Nordic har løftet sløret for en ny serie, der får premiere får premiere den 21. juni. Serien er baseret på den storsælgende roman af den newzealandske forfatter, Eleanor Catton, som modtog den prestigefulde Man Booker Prize i 2013.

The Luminaries er en episk, eventyrlig fortælling om kærlighed, mord og hævn. Historien udspiller sig i 1860’erne på vestkysten af New Zealand, hvor guldfeberen raser, og alverdens mænd og kvinder gør sig håb om at tjene en formue.

Serien følger den unge, egenrådige eventyrer, Anna Wetherell, som er sejlet til New Zealand for at påbegynde et helt nyt liv. På rejsens sidste dag bliver Annas forventninger til fremtiden skruet i vejret efter et romantisk møde med den charmerende Emery Staines. Men den mystiske spåkone, Lydia Wells, har andre planer for Anna, og hun lægger en udspekuleret fælde for parret.

Eva Green (Casino Royale, Penny Dreadful) spiller rollen som Lydia Wells, og Eve Hewson (Robin Hood, The Knick) er Anna Wetherell. I de øvrige roller finder man blandt andre Himesh Patel (The Aeronauts, Avenue 5) som Emery Staines og Ewen Leslie (Top Of The Lake: China Girl) som Crosbie Wells.

The Luminaries er produceret af Working Title Television i samarbejde med NBCUniversal International Studios, Southern Light Films for BBC Two, TVNZ, Fremantle og Silver Reel.

The Luminaries består af 6 afsnit af 60 minutter

LoadingTilføj Favoritlisten

mandag 22. juni
Perry Mason HBO Nordic
Ny serie
22 jun 2020
00:00
Læs omtale

Ny HBO serie med Emmy Vinder Matthew Rhys (The Americans) i hovedrollen får premiere 22. juni på HBO Nordic.

Serien starter i Los Angeles i 1931. Imens resten af USA slider sig igennem depressionen, blomstrer L.A. Der er olie, OL og film med lyd, men også en sag om et kidnappet barn, der går helt galt.

Den legendariske, fiktive forsvarsadvokat, Perry Mason, er baseret på karakterer, skabt af forfatter Erle Stanley Gardner.

Mason bliver involveret i årtiets største kriminalsag, og serien følger hans insisterende jagt på sandheden i sagen. Det viser sig hurtigt, at sagen får alvorlige konsekvenser – både for Los Angeles som by og for Perry Mason personligt.

Foruden Matthew Rhys medvirker også John Lithgow, Tatiana Maslany, Juliet Rylance, Chris Chalk, Shea Whigham, Stephen Root, Gayle Rankin, Nate Corddry, Veronica Falcon, Jefferson Mays, Lili Taylor, Andrew Howard, Eric Lange og Robert Patrick.

Det er Rolin Jones og Ron Fitzgerald, der har skabt serien, og blandt seriens executive producenter finder man Robert Downey Jr. og hustruen, Susan Downey Jr.

LoadingTilføj Favoritlisten

Ny sæson
22 jun 2020
00:00

The Chi – sæson 3

Serie Drama
HBO Nordic
Læs omtale

Kevin (Alex R. Hibbert), Papa (Shamon Brown Jr.) og Jake (Michael Epps) er tilbage i sæson tre af The Chi, hvor nye problemer med blandt andet menneskesmugling og forsvundne piger truer med at ødelægge samfundet. Kevin og hans søster, Kiesha (Birgundi Baker) står samtidig over for en række forandringer på hjemmefronten, og Emmett (Jacob Latimore) udvikler sig fra dreng til mand. The Chi er skabt af Lena Waithe.

LoadingTilføj Favoritlisten

fredag 26. juni
*HBO Nordic
Ny sæson
26 jun 2020
00:00

Doom Patrol – sæson 2

Serie Action
HBO Nordic
Læs omtale

Alle medlemmer af Doom Patrol har været ude for en skrækkelig ulykke, som har forkrøblet dem, men også givet dem overmenneskelige kræfter. Holdet er traumatiseret og forkuede, men går sammen om at efterforske virkelighedens særeste fænomener. Doom Patrol ender delvist som støttegruppe og delvist som en gruppe af utilpassede superhelte med superkræfter, der kæmper for en verden, som ikke vil have noget med dem at gøre. Blandt de medvirkende er Brendan Fraser, April Bowlby, Matt Bomer, Diane Guerrero, Joivan Wade, Timothy Dalton og Alan Tudyk.

LoadingTilføj Favoritlisten

mandag 29. juni
ill Be Gone In the Dark HBO Nordic
29 jun 2020
09:00

I’ll Be Gone In the Dark

Dokumentar
HBO Nordic
Læs omtale

Dokumentarserien er baseret på Michelle McNamaras bestseller og får premiere 29. juni på HBO Nordic.

I midten af 1970’erne begyndte den såkaldte Golden State Killer at hærge i Californien, og man anslår, at han er ansvarlig for 50 voldtægter og 12 mord over en periode på 10 år.

Den berygtede forbryder udvalgte sine ofre omhyggeligt, overvågede dem og dannede sig et billede af deres vaner – og så pludseligt, midt om natten, stod han i deres soveværelse og blændede dem med lyset fra en lommelygte. Efter han havde begået sin forbrydelse, forsvandt han i mørket.

Godt 30 år efter de mange uopklarede forbrydelser, tog Michelle McNamara, en helt almindelig kvinde og journalist, fat på sagen. Hun interviewede overlevende ofre og vidner, pløjede sig igennem utallige dokumenter og politirapporter og startede bloggen, True Crime Diaries. McNamara blev fuldstændig besat af at opklare sagen og havde svært ved at opretholde sit normale familieliv. I takt med, at hun begyndte at skrive en bog om sagen, udviklede hun angst og startede med at tage sovepiller for at få ro. På tragisk vis endte det i 2016 med, at hun en nat fik taget en overdosis piller, der – i kombination med en udiagnosticeret hjertesygdom – resulterede i hendes død.

Bogen, Jeg forsvinder i mørket, udkom i USA den 27. februar 2018, to år efter McNamaras død. Hendes mand, skuespiller og komiker Patton Oswalt, hyrede journalist Billy Jensen og researcher Paul Haynes, der arbejdede sammen med McNamara på sagen, til at færdiggøre bogen. To måneder efter udgivelsen, den 24. april 2018, blev The Golden State Killer arresteret af de amerikanske myndigheder og retsforfølges nu for forbrydelserne.

I’ll Be Gone In the Dark er en skildring af en kvindes utrættelige jagt på en forbryder og hendes forsøg på at tvinge den navnløse forbryder frem i lyset. Samtidig er det en sand og brutal fortælling om en voldtægtsmand og morders koldblodige kynisme.

Serien er skabt af den Oscar-nominerede og Emmy-vindende instruktør, Liz Garbus (HBO’s Who Killed Garrett Phillips) og er produceret af Story Syndicate. Foruden Garbus selv er der flere andre instruktører tilknyttet seriens seks afsnit, blandt andre Elizabeth Wolff, Myles Kane og Josh Koury.

LoadingTilføj Favoritlisten

Tags

Relaterede artikler

Back to top button
Close
Close