Lyd og andet tilbehør

GoPro Karma Grip Test

GoPro Karma Grip TestVi har tidligere anmeldt GoPro’s seneste topmodel GoPro Hero 5 Black, der har indbygget software billedestabilisering. Som vi nævnte i anmeldelsen, så virker denne fornuftigt, men vil du have det mest optimale resultat, så er der mulighed for en noget bedre oplevelse via GoPro’s Karma Grip, som vi også har haft lejlighed til at teste her på DIGITALT.TV. Det er en form for steadycam løsning, der hele tiden holder kameraet roligt, også når du f.eks. cykler offroad eller løber.

Karma Grip koster 2600,-

 

Design

karma grip dele

GoPro Karma Grip kommer fint pakket i en taske og består af en holder med batteriet, motordelen/steadycam delen, og der hvor dit GoPro Hero 5 Black kamera monteres. Der er to stik fastmonteret i sidstnævnte. Et micro HDMI og USB-C som naturligt nok passer med GoPro Hero 5. Der skulle også komme en adapter, der gør det muligt at benytte den med Hero 4 modeller.

Karma Grip HolderPå Karma Grip’en er der tryk følsomme knapper til optag, tænd/mode, bogmærke og låse hældning. Du kan således tænde og styre dit GoPro Hero 5 i et vist omfang.

Der er 4 led lys indikator for batteriniveau.

Karma Grip USB-CI bunden af Karma Grip er der et USB-C stik til opladning af det indbyggede batteri. Det er desværre et fastmonteret batteri, der sidder i Karma Grip’en, så du kan altså ikke skifte batteri, men er tvunget til at oplade. Som vi tager op i det næste afsnit, så kan det hurtigt blive aktuelt. Ønsker du hurtigst mulig opladning, så skal du også have fat i GoPro’s oplader, der har såkaldt quick charge funktion. Ellers tager det altså pænt lang tid at oplade den, op til 6 timer.

features grid mounting ringDer medfølger et beslag (en ring) til montering af Karma Grip’en til GoPro mounts. Så du er klar også til at bruge den, uden at du har Karma Grip’en i hånden. Vi har brugt den både med og uden mount og på cykel monteret på maven via GoPro sele. Der skulle iøvrigt komme et kabel, så man kan have holder/batteri delen i rygsækken og kun have selve motordelen monteret i sådanne situationer.

Karma Grip er ikke decideret vandtæt, men skulle vist fint kunne holde til regnvejr.

I brug

Montering af forholdsvis ligetil. Det er bare at skubbe Hero 5 kameraet ind i holderen og så tænde på karma grip’en. Så tænder kameraet, og du kan med det samme gå i gang. Grip’en holder kameraet i balance hele tiden. Ganske imponerende som det virker. Du kan løbe, hoppe osv. og Karma Grip’en fastholder et stabilt billede. Det fungerer langt bedre end den indbyggede software stabilisering i Hero 5, og du får med Grip’en stabilisering på alle opløsninger også 4K.

Her et eksempel på 4K optagelse på ujævnt underlag



GoPro Karma Grip Eksempel
GoPro Karma Grip Eksempel


Med Grip’en så kan du også lave sjove skud fra skæve vinkler, f.eks. i kæledyrshøjde 🙂

Der er ikke mulighed for at fastlåse retning på Karma Grip’en, det er ellers en funktion, der findes på visse konkurrerende modeller. Du kan heller ikke via Grip’en f.eks. dreje kameraet mod dig selv i selfie mode. Her er der altså flere muligheder rent funktionsmæssigt eksempelvis på en DJI Osmo.

Batteritiden er ikke super imponerende, mellem 90 og 105 minutter er de resultater, vi har haft. Designmæssigt så kan det synes lidt klodset, den måde det fungerer på. For faktisk så bruger Karma Grip’en en del af sin strøm på at oplade dit Hero 5. De to er jo tilsluttet via USB-C, og så ender du faktisk op med et kamera, med udskifteligt batteri, der er fint opladet, mens du har en flad Karma Grip med batteri, der ikke kan udskiftes…

Skal du bruge den over længere tid, så kan det således anbefales at have en god stærk Powerbank tilsluttet i enden på Grip’en. Men så kan du også holde strøm på både Grip og kamera samtidigt, hvilket er ganske smart.

Der findes andre Grips eller Gimbals, som de også hedder, med bedre batteritid. Så er det et vigtigt element for dig, så skal du måske kigge på Feiyu G5 i stedet, der vist nok skulle performe en del bedre på dette parameter.

Lydmæssigt, så er den ikke 100% lydløs. Der er en svag motorlyd, hvis du har øret tæt på den og den kan tildels også godt høres på optagelser. Generelt er lyden på Hero 5 Black ikke imponerende.



GoPro Karma Grip : Handheld Stabiliser for Hero 5 Black - Full REVIEW & SAMPLE CLIPS!
GoPro Karma Grip : Handheld Stabiliser for Hero 5 Black – Full REVIEW & SAMPLE CLIPS!


 

Konklusion

GoPro’s Karma Grip er optimeret til brug med GoPro’s Hero 5 kamera, og fungerer også ganske glimrende. Det er ligetil at komme igang, og smart med styring af kamera via Grip holderen. Stabiliseringen er imponerende og giver en flyvende fornemmelse f.eks. på løbeture eller cykelture. Du undgår i forhold til at benytte den indbyggede software stabilisering, at billedet beskæres, og får stabilisering også ved 4K opløsning.

Med en pris på 2600,-, så kan det synes som en stor investering, og man bør også være opmærksom på, at den ikke er så avanceret, som visse af konkurrenterne, når det kommer til funktioner som f.eks. at låse og styre kameraretning,  Også på batteritid kan der være grund til at overveje alternativer inden man beslutter sig.

I samme kategori

Back to top button