Re:Udfald m.m. på parabolen
Hej PeterRas
Mit bedste forslag ville være at købe en almindelig hd satellitmodtager til at se tysk fjernsyn med. Så ved du at den virker uden utidig iindblanding fra betalings-tv. Det er jo også en af de tanker du har selv har gjort dig. Køb gerne en modtager via internet/postordre fra en tysk forhandler. Priserne er betydeligt lavere og udvalget meget større når det gælder free-to-air modtagere i Tyskland end i Danmark, måske lidt fordi vi jo sådan set egentlig slet ikke har noget særligt marked for satellitmodtagere til gratis tv her i landet. Køb en maskine hvor den enten selv opdaterer de tyske kanaler (der var en anmeldelse her på siden tidligere i år, noget med RAPS system?), eller en maskine hvor du kan trække hele kanalscanningen over på en pc for at redigere kanallisten på en lidt nemmere måde end med en fjernbetjening.
Der er masser af spændende programmer på tysk tv, det er bare med at komme i gang.
Hilsen tomaten64