Re:samle 2 uhf antenner.
lytro sagde
2. Når der ikke er kanalfilter i samlefilteret, kan den ene antenne forstyrrer den anden antenne.
PS den danske sender i Sverige kan kun bruges af dem det bor tæt på kysten (omkring Taabæk)
Man kan ikke generelt bruge filtre ved samling af UHF antenner, fordi muxerne kan være placeret på nabokanaler eller meget tæt på hinanden.
I København sendes fx Boxers mux4 på UHF kanal 31, medens det svenske Nät 6, der sender de frie SVT1 HD og SVT2 HD kanaler sender på UHF kanal 30.
SVT’s SD kanaler på Nät1 sendes på kanal 33, der kun er en UHF kanal væk fra Boxers mux4. Kanal København sender vel fortsat på kanal 35 – eller ?
https://www.teracom.se/Sandarinformation/Frekvenstabeller/Detaljer/?ft=tv&sid=HB/S
Man kan ikke fremstille analoge filtre, der afskærer med kun en UHF kanal imellem og slet ikke afskærer mellem nabokanaler.
Nogen vil sige, jamen jeg bruger ikke en af de omtalte muxer, men her skal man huske, at Boxer i både Danmark og Sverige samt DR og SVT kan bytte kanalplacering med meget kort varsel.
TV2 flyttede fx fra mux1 til mux3 og TV2-HD sendes pt. på mux5. Ligeledes har SVT1+2 HD i deres levetid flyttet fra det svenske nät7 til nät6.
I 2017 (efter hukommelsen fra april 2017) vil man i Sverige flytte rundt på VHF/UHF kanalerne for alle Nät, da det er besluttet, at UHF kanal 48-60 skal overgå til mobilt bredbånd (700 MHz).
Danmark følger efter med 700 MHz i foråret 2020, så det er nærmest sikket, at der kommer frekvensændringer. Det er således helt i hampen, at gå ud og tjekke i dag, for der vil ske ændringer i frekvenserne.
Det er derfor i almindelighed nødvendigt, at man sikrer sig et nogenlunde ensartet signal fra begge antenner. Man bruger en lille antenne til den kraftigste/nærmeste sender og kan evt. også skulle dæmpe signalet herfra, før diplexeren (omvendt fordeler med lavt tab) samler signalet med den store antenne til det svagere signal.
Når man samler signalet fra to antenner uden filter, vil der komme lidt signal fra begge antenner. Dette gav echo på det analoge signal. Men DVB-T og DVB-T2 anvender en modulation, der i høj grad tillader en sådan blanding uden problemer (det ligner blot en ekstra SFN sender)
Standarden siger ingen filtre – så find en løsning uden filtre.
Lars
PS! Senderen i Landskrona har dækning et godt stykke nord for Taarbæk, helt op til kysten nord for Rungsted.