Re:nabolandstv
supper sagde
en spændende tid med en charme der ikke helt findes mere
Hej
Ja det var en spændende tid. Jeg er opvokset i Assens på Sydvestfyn. Her kan man nemt modtage tysk radio og TV. Vi havde (som de fleste andre) et antenneanlæg bestående af følgende antenner:
5 elementers kanal 4 antenne rettet mod Flensborg til modtagelse af ARD (Das Erste)
5 elementers FM antenne rettet mod Flensborg – gav en masse FM kanaler ca. 20 stk det var meget i 90’erne
6 elementers kanal 7 rettet mod Rangstrup til modtagelse af DR 1
I mange år havde vi en klassisk gitterantenne rettet mod Flensborg til modtagelse af ZDF, N3 og TV2 Syd. På denne antenne modtog vi også RTL (i rimelig kvalitet) og Sat 1 (meget svingende kvalitet) fra Niebüll. I midten af 90’erne blæste denne antenne ned. Jeg fik overtalt mine forældre til en Triax Unix 100 elements antenne. Dette gav en bedre modtagelse af RTL (næsten sne frit) og Sat 1 kom nu ind med farver (stadig med en del sne).
På de “gode dage” kunne vi også modtage ProSieben og VOX fra Flensborg senderen (3-4 dage om måneden) – I mange år var det fast rutine for mig lige at scanne radioen og tv’et igennem når jeg kom hjem fra skole… Ak ja det var den gang… i dag er ikke så sjovt mere…
Mange hilser
Morten Hesseldahl