Re:DVB-T2 bliver et krav fra 1 jan 2013.
reslfj sagde
fritz sagdereslfj sagde
Men uanset hvad, så kan 700 MHz båndet kun bidrage med godt 50% ekstra <1 GHz kapacitet, men ikke nogen ny virkning/dækning…..
Jeg er fuldstændig overbevist om at der vil blive stillet store krav til kapacitet også i randområderne. … Med Smart- og herunder hbb-TV, bliver medie download og streaming pludselig noget menig mand kaster sig ud i.
Men her giver 700 MHz båndet ikke mere end ca 50% ekstra kapacitet i forhold til kapaciteten af 800 MHz + GSM900 båndene. Det er ikke meget. Skal der rigtig kapacitet til, så må man alligevel dække med fx GSM1800 ellr 2.6 GHz båndene. Der er desuden ingen penge i en udbygning til videostreaming. Dem der bruger det, er ikke dem, der kan og vil betale.
Helt bortset fra den svage teknologi bag DVB-H og den kun lidt bedre MediaFLO standard – så døde mobil-tv fordi det ikke var muligt at opkræve de nødvendige små 100 kr/md fra brugerne. Det var fattige gadget freaks, der måske gerne ville, men ikke kunne betalte og folk som mig, der rigeligt kan betale – men helt bestemt ikke vil.
Det er rigtigt at der ikke er nogen der vil betale 100 kr. i måneden for at se tv på en mobiltelefon (hvordan TV2 kan tillade sig at tage 119 kr/md for deres play løsning, er mig ubegribeligt!), men der tegner sig et billede af at mobil-tv løsninger er noget ekstra man får med, når man samler sit internet og tv-abonnement ved samme udbyder. TDC har Hometrio med webtv og tv-app der virker til både iPhone og iPad. Stofa har lige fået eurosport med i deres mobil-tv løsning, hvor man også kan få TV2. Yousee har også iPad og iPhone løsninger. Nu ved jeg godt at de fleste af disse løsninger kun kan bruges på ens eget hjemmenetværk, men det er jo lige netop det frekvenserne i UHF båndet skal bruges til. De skal kunne give dem der ikke kan få kobber eller fiber forbindelse, mulighed for at få en internetforbindel på 10 Mbit/s eller derover, og jeg er sikker på at behovet nok skal komme. At der så kun er tale om en 50 % forøgelse, det er jo hvad det er, men kapaciteten skal nok blive brugt.
Pengene, der betales fra teleselskaberne til staten, er ikke udtryk for noget afkast, men for en vis fordeling af de indbetalinger, som tele-kunderne foretager for deres mobile bredbånd. At betragte det som et afkast, er en meget for simpel privat-økonomisk kassetænkning
Den egentlige værdi er den forøgelse af produktiviteten i samfundet i almindelighed og måske særligt omkring leverancer af nødvendige serviceydelser – hos os ofte leveret som offentlige ydelser. som IT i alt og overalt skulle gøre mulig –
Er fuldstændig enig i begge dine punkter. Er dog sikker på mange politikere vil være lykkelige over at kunne udmelde, at de har gennemført en auktion, der har indbragt den danske statskasse x-antal milliarder….
Nu forventes slet ikke flere milliarder. Men overgiver man spektrum til teleselskaberne, skal de naturligvis betale.
At nogle politikere ikke har blot den lille eksamen i nationaløkonomi, er jeg helt klar over. Jeg forbeholder mig imidlertid min ret til at fortælle om deres uvidenhed og dårskab i klare og/eller sarkastiske vendinger.
700 MHz båndet kan kun overgives til LTE, hvis Danmark indvilger. Det er grundlæggende en ITU sag. Men der skal muligvis kun en minister og/eller et europa-udvalg, der sover i timen, før fælden klapper. Desværre går der ofte politiker mode i sådant .
.
Du har helt ret i at DK vil kunne sætte stolen for døren og sige vi vil ikke være med (omend at det vil være fuldstændig utænkeligt, hvis vores nabolande går med, som du også er inde på). Skulle det dog være tilfældet, vil vi alligevel miste vores rettigheder til at få beskyttet vores frekvenser i det pågældende bånd til broadcast og derfor risikere betydelige reduktioner i kapaciteten af dette spektrum (hvis dækningsområdet skal forblive det samme, men nu bliver det nok lidt for teknisk)
Nej sådan forholder det sig ikke helt. 700 MHz båndet forventes ved WRC15 at få status som fælles DTT og IMT bånd. Der skal efter min viden en ITU overførsel til udelukkende LTE brug eller en dansk tilslutning til et EU forslag herom for at vi ikke kan fortsætte med at sende DTT på kanal 49-60.
Det er også meget mere naturnødvendigt at skaffe en vis rimelig mængde <1GHz spektrum når man intet har, end bare at fylde lidt mere kapacitet på.
Jeg vil mene, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at få sameksistens mellem DTT og IMT. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal vi først have kognitive radioer, der automatisk allokerer spektrum (tror dog sådan en løsning ligger mindst 10 år ud i fremtiden). Det er selvfølgelig muligt at det ved WRC-15 bliver vedtaget, at administrationerne selv må afgøre, om båndet skal bruges til DTT eller IMT, men bliver IMT den gængse tjeneste for båndet i Europa, så må DTT vige pladsen.
Jeg kan dog stadig ikke se at det skulle være muligt at dække hele landet, eller for den sags skyld hele Syddanmark med blot et SFN, i hvert fald ikke i en 7 eller 8 MHz raster, hvor guard intervallet ikke tillader mere end 160 km mellem hver site?
Nu er det sådan med et SFN, at der er samarbejde mellem de signaler, der modtage indenfor guardintervallet (og lidt udenfor), medens signaler, der ankommer senere, vil blive opfattet som støj. For en 7 MHz VHF bånd III mux svarer et guardinterval på 1/8 til 153 km, men faktisk kan man ‘equalisere’ sådanne DVB-T2 VHF signaler med indtil 182 km/608 usek afstand. Signaler, der modtages fra endnu fjernere sendere, er meget svage og desuden er jorden ganske rund på disse afstande. VHF bøjer lidt bedre end UHF, men sendes typisk også fra lidt lavere master.
Var det ikke for samspillet mellem Århus, Hedensted og Jyderup – og alt det vand der imellem – så kunne man forestille sig, at et guard interval på 19/256 – 91km/304 usek – kunne have været nok.
Hvis du taler om det “vindue”, der i DVB-T2 receivere skal vægte over GI, og har en gradvis dæmpning i vægtningen af de signaler der falder en smule uden for GI, så ja, så kan man teoretisk godt opnå et længere GI og dermed større SFN. Det er dog min opfattelse at receiver producenterne har forskellige måder at lave disse vægtninger på og at mange af dem, ikke helt lever op til hvad man kunne håbe. Så i stedet for at få det udbyttet af to signaler der ligger på grænsen af GI, så får man selvinterferens.
Det kan selvfølgelig også være at man kan designe sit net således at selvinterferens ligger ude i vandet eller andre områder man ikke ønsker at dække. Mulighederne er uendelige og det bliver interessant om der kommer et udspil fra broadcasterne på dette punkt.
Naturligvis kommer der ‘selfinterferens’, men den skal bare ligge under kravet til C/N (signal støjforhold). Med en rund jord, lidt bakker og et passende stort guardinterval er summen af signaler fra meget fjerne sendere (= støj) ikke højere end tilladeligt. Der er nye og strengere Nordig krav til DVB-T2 modtagere – lavere støjtal og evnen til at ‘equalisere’ meget bedre (som beskrevet ovenfor).
Men man skal altid være forsigtig over vand, hvor signalerne kan nå langt.
I Nordig er det mig bekendt beskrevet, at en DTT dekoder f.eks. skal benytte “main focus”, som låse mekanisme, hvilket vist også er metoden der benyttes af langt de fleste producenter. Sådan et tiltag skulle meget gerne gøre det nemmere for broadcasterne at planlægge deres net. Og dette er jo bare én ting, som Nordig er med til at forbedre igennem standardisering. Jeg hilser sådanne tiltag fra branchen yderst velkommen!
DVB-T2 naturligvis! Alle er i øvrigt enige om, at DVB-T er uegnet til VHF III og med kun de eksisterende master slet ikke kan bygges. DVB-T opretholdes udelukkende fordi…..x.
Ja, der er desværre sikkert mange som ikke benyttede skiftede til MPEG4 i januar til at tage springet til DVB-T2, og tror ikke der er nogen der ser frem til et skifte til DVB-T2. Branchen frygter sikkert endnu en MPEG2/MPEG4 retssag, DR skal afgive en MUX, Boxer får kunder på nakken der skal have ny set-top box eller TV og staten vil blive skudt i skoen at de skulle have sikret et skifte direkte fra analog til DVB-T2. Jeg tror dog vi skal mindst 3-5 år frem før vi skal skifte, desværre.
Branchen har som jeg ser det ikke nogen sag her der kan tabes. Det er muligt enkelte sælgere har været lidt bagefter med sine råd.
Men de store kæder var rimeligt hurtigt ude på internettet med DVB-T2 info.
Fakktisk synes jeg det i første række er manglen på forudseenheden hos Boxer og DR, der skal ‘spankes’ i denne sag.
Havde DR og Boxer sidst i 2010 klart meldt ud at der ville ske et skift til DVB-T2 for både SD og HD, så javde der vel være 100-200.000 flere DVB-T2 fjernsyne i brug nu.
Der er mange – som jeg gerne gør alt for at håne – der købte DVB-T udstyr til antenne-tv efter september 2011. Jeg har hørt begrundelsen – jeg behøver ikke TV2-HD – medens enhver nogenlunde klog person må kunne indse at når Boxer har ca 45% af sin samlede kapacitet som DVB-T2 kapacitet – så er det her det sner i fremtiden.
De der blev overrasket over at også 6 SD kanalerne flyttede til DVB-T2 – kan umuligt have evnen til at tænke udover dagen i dag.
Husk der er ingen* forskel i produktionspris på DVB-T og DVB-T2 udstyr – kun prispolitik og håbet om hurtigere at sælge endnu et fjernsyn til de samme kunder.
Lars
* En DVB-T/T2/C chip koster i $3-4 området – det er 18-24 kr
Der er desværre rigtig mange, der lever i fortiden og mener, at antenne-tv er noget, man skal kunne tage ned med en gaffel bag i sit B&O tv fra 1980’erne. Det så man jo tydeligt i Kontant’s tilsvining af boxer-tv. Folk anede ikke at de skulle holdes deres antenneudstyr up-to-date og de havde endnu mindre idé om, hvor de skulle ligge skylden for at deres tv ikke virkede. Og når selv et program som Kontant ikke kan se at den fattige studerende i Slagelse er blevet taget ved næsen af sin radio og tv forhandler, og at den anden havde en utidssvarende antenneinstallation fra da TV2 gik i luften. Ja, så kan det heller ikke undre at Hr. og Fru Danmark intet aner om DVB-T2. Her er jeg på nippet til at give dårlig rådgivning skylden, hvilket må falde tilbage på alle fra Boxer til ekspedienten nede i den lokale elektronikpusher..