[fritz]

reslfj sagde

Velkommen – her på  Bos  digitalt.tv forum, hvor vi andre skriver lidt i ny og næ.  

Måske skulle du kort sige lidt om dig se. 

fritz sagde

Det er ikke et spørgsmål om 700 MHz båndet skal fritligges for broadcast, men udelukkende et spørgsmål om hvornår. Jeg vil skyde på mellem 2-5 år fra WRC-15. Det passer meget godt med tiden det tog fra WRC-07 til de første auktioner blev afholdt i Europa over 800 MHz båndet. Her er det klart at Boxer bliver nødt til at bruge DVB-T2 på samtlige af deres MUX’er for at beholde et bare nogenlunde konkurrence dygtigt udbud.

Bi nu lidt, det er meget sandsynligt, at den bedste brug af 700 MHz båndet er til mere bredbånd. Det forekommer nu ikke så indlysende,  at  det vil være af så afgørende betydning for samfundene i Europa, som mange siger. 

Når man allerede har 2 x 35 GSM900 spektrum og 2 x 30 MHz i 800MHz båndet, så er alle de helt vigtige anvendelser for ‘under 1 GHz’  4G/LTE rigeligt dækket.   700 MHz båndet kan højest øge kapaciteten med godt 50%, og det er ikke meget.    

De to afgørende forhold der gør noget spektrum under 1 GHz så vigtige er for det første, at det kan dække store områder, hvor der er få mennesker pr arealenhed.   Samlet set bliver  trafikken stor nok til at betale masten, fordi der samles lidt trafik fra hele det store areal.  Det er dækningen på landet og endda i et vist omfang over kysnære områder.   Det er afgørende at man kan forudsætte, at der er adgang til nettet overalt. 

For det andet vil der let opstå huller mellem de små celler, som anvendes ved de højere frekvenser.   Her giver  <1GHz båndene en alternativ dækning, der typisk dækker  både anderledes og bedre i evt. huller fra højere frekvenser.   Det ser man også med de nu ældre GSM telefoner – der skifter mellem GSM900 og GSM1800 alt efter dækning*.

Er der høj trafik i et område, er det alligevel nødvendigt at bygge mange master og så er der meget lidt besparelse ved at  lidt mere <1GHz spektrum

De højere frekvenser  GSM1800, 3G (2.1 GHz), 2.6GHz og et par bånd i 3 GHz området  dækker mindre områder, men  så kan frekvenserne genbruges indefor meget kortere afstand (mindre cellestørrelse) – netop hvad der er brug for i byer med høj trafik.

Jeg tror det vil være meget afgørende om behovet for DTT services kan dækkes godt uden 700 MHz båndet – ellers tror jeg ikke, det er politisk indlysende at afgive 700 MHz båndet.

Noget andet er i Arabiens ørken og med de store afstande i fx  Afrika.  Fx dække hele EU et areal, der kun udgør 1/6 af Africas areal.

Nu skal jeg ikke gøre mig til et orakel og spå om, hvad kapaciteten er på en IMT (herunder LTE/4G LTE-Advanced) basestation er i 2020, men både den gamle og den ny regering støtter planerne for 100 Mb/s til alle i 2020. Det tyder på at dette i visse områder kun er rentabel med en trådløs løsning, præcis som målsætningen om 10 Mb/s til alle i 2015 (er ikke 100 % på denne deadline). Her kunne de ekstra 50 % spektrum, eller hvor meget det nu går hen og bliver (ved WRC-15 kan de gå lavere end 694 MHz), godt gå hen og blive interessante for teleselskaberne. Auktionerne i Frankrig og Tyskland af 800 MHz viste utrolig stor interesse fra teleselskaberne og dermed også et gigantisk afkast til staten. I Frankrig indbragte salget af 800 MHz båndet til LTE/4G brug over 2,6 mia euro. Jeg tror det er en god motivator for at de enkelte lande i Europa gerne vil prøve dette med endnu et bånd. Derudover har ITU forudsagt at der skal bruges op mod 1720 MHz båndbredde inden 2020 får at klare forbrugernes krav. Skulle Danmark ikke ønske at bruge 700 MHz båndet til IMT, så kan de stadig blive pålagt at fritligge båndet igennem EU-lovgivning som tilfældet er med 800 MHz båndet der skal benyttes af samtlige EU lande til IMT inden 2013, med mindre de søger om dispensation og har en god grund til dette. 

fritz sagde

I samme ombæring vil man skulle forhandle en ny kanalplan hjem for Danmark og det ville da være lækkert med to nye MUXer. Nu faldt jeg over en tidligere kommentar fra dig, hvor du beskriver i nærmere detaljer, hvordan du mener vi kan få en ekstra MUX. Forslaget gik på at hele den sydlige del af Danmark skulle benytte det der i dag hedder MUX 6 og MUX 7.

Men vil dette overhovedet være muligt, selv med DVB-T2.

Det jeg konstaterede var, at i samarbejde med Sverige og ved at se bort fra Bornholm, så kan  de danske VHF frekvenser,  der pt er tildelt  mux8 – kan omfordeles og danne  to VHF muxer  uden i afgørende grad genere Polen og Tyskland.

Det har intet med mux6, som tilhører Boxer i dette årti, at gøre, og der er slet ingen mux7.

Det bygger naturligvis på, at man med DVB-T2 og et rimeligt højt guardinterval kan danne SFN’s, der let kan dække hele landet.  

Danmark har senderet til  kanal 9 på Bornholm, kanal 6 på Sjælland og kanal 7 på Fyn og i det sydlige Jylland. 

Hvis man overdrager kanal 9 til Skåne, vil Sverige få  VHF kanaler kanal 9 og 10 fra Karlshamm til Norge. 

Samtidig kan Danmark sende både kanal 6 og kanal 7  fra Vordingborg til Aabenrå og Varde uden at genere sendere i Tyskland, hvor disse kanaler først anvendes helt nede omkring Berlin og syd for Elben.

Samlet set kan både Danmark og Sverige begge få  2 x ca 30 Mbit/s  VHF muxer.

Noget tyder på jeg fik blandet rundt på MUX og kanal, beklager, mente selvfølge kanal 6 og 7. Jeg kan dog stadig ikke se at det skulle være muligt at dække hele landet, eller for den sags skyld hele Syddanmark med blot et SFN, i hvert fald ikke i en 7 eller 8 MHz raster, hvor guard intervallet ikke tillader mere end 160 km mellem hver site?

Der er så Bornholm tilbage, men her kan man med DVB-T2 lave flere meget robuste  muxer, der sender så omvendt sender så svagt, at  Polen og Tyskaland uden tvivl kan godkende det.  I Belfast, Nordirland fx sender man således hovedkanalerne fra selve Irland, med en mux, der har en kapacitet på ca 15 Mbit/s og så sendes med under 1/10 effekt.

Er der her tale om DVB-T eller T2? Jeg kunne godt forestille mig at dette ville være en rigtig god måde at distribuere DTT på, ikke bare på Bornholm, men i hele landet. En masse små sites med lav effekt, men med de gode egenskaber fra LDPC i DVB-T2, skulle man nok kunne dekode signalet, selv ved brug af 256-QAM. I sidste ende er det jo bare et spørgsmål om planlægning.

Det bør være muligt, at finde 3-4 UHF frekvenser, som kun sendes på Bornholm med meget lav styrke og fra flere hjælesendere udover hovedsenderen i Rø  (Rønne, Neksø, Hammeren evt. mfl) og samlet kan overføre ca 60 Mbit/s. 

Man kan her udnytte, at  Bornholm er lille og derfor kan fx anvende et kortere guardinterval.   Bornholmerne vil så undgå, at skulle købe  nye VHF antenner, medens vi andre får to muxer ind i stedet for kun en, når vi investere i en VHF antenne.

Pointen med kortere guard interval er god, for det er noget der virkelig koster broadcasterne penge, da det jo er tid, hvor de ikke sender data. MUX’er bestående af en masse små kanalområder og små sendere, vil resultere i den største kapacitet, så vidt jeg kan se.

Hvis der kan skabes enighed i EU om at overdrage 700 MHz bånder også i EU, så tror jeg der vil være gode muligheder for at man lave en helt ny DTT kanalplan.  GE06 er jo lavet af broadcasters med megen analog viden og erfaring og den bygger på den nu helt forældede DVB-T standard.  

Det er helt sikkert afgørende for fortsat DTT broadcast, at man hurtigt og grundigt overvejer hvordan fremtiden bedst kan udformes – og at man i første række ser helt fort fra eksisterende udstyr.  Det dør alligevel hvert 5 år i snit. En DTT frekvensplan, der ikke er effektiv og stabil,  vil imidlertid lukke antennefjernsyn permanent.  

Lars  

Ser heller ikke anden løsning end replanlægning af UHF 470-694 MHz og måske også VHF bånd III, skulle 700 MHz overgå til IMT. Tror også broadcasterne skal indstille sig på at DVB-T2 er vejen frem og at High-Power High-Tower er en sagablot, men det vil kun tiden vise.