Re:Antenne-TV i 2012 – Hvad sker der?
Hej Lynge
Hvis man modtager sit tv-signal fra luften, så er svaret ja, vi har brug for DVB-T2.
Det er to gode grunde.
Lad os starte med den grønne vinkel. Hvis man fortsat ”bare” ønsker den samme kapacitet som i dag (samme antal kanaler), så vil man med DVB-T2 få et meget bedre signal end DVB-T, og derved kan man sende med en meget lavere sendestyrke og derved ikke bruge så meget strøm (og derved mindre CO2 udledning etc) samt spare en masse penge.
Den anden grund er netop ikke et spørgsmål om at få flere tv-kanaler, men om der fortsat er plads til de nuværende tv-kanaler.
Vi med tagantenner vil nemlig også gerne i fremtiden se DR1, DR2, TV2, Kanal København samt de danske betalingskanaler i HD, som snart bliver den nye ”standard” definition.
Selv om man efterhånden kan komprimere HD tv-kanalerne ret meget, fx helt ned til 5- 6 Mbit/s, så vil der fortsat kun være plads til 3 HD tv-kanaler på MUX 1 & 2 og 4 HD tv-kanalerne på hver af Boxer TVs tre Mux. Det vil sige 18 tv-kanaler, hvor vi i dag har 40 tv-kanaler på de fem MUX.
Vi må heller ikke glemme, at den nye MUX 8 på VHF båndet, når den tages i brug, kun kan bruges, hvis man bruger DVB-T2.
Herudover bliver der i Danmark i København allerede nu sendt DVB-T2 på UHF kanal 67, og vi der bor i København modtager nu SVT1 HD og SVT2 HD fra de to svenske DVB-T2 mux. Og det ser rigtig godt ud.
Jeg tror godt jeg tør sige det, at DVB-T2 er en realitet og man vil det eller ej.
Kenneth Wenzel
PS Så vil man i øvrigt også kunne bruge DVB-T2 til radio og mobil tv på dab-frekvenserne (Og som en bonus, så vil man få alle DVB-T2 radiorne på sit fjernsyn / boks, hvis man kan er til det).