Svar til: Godt nyt LNB Hoved, hvad anbefaler i ?

#560451
st1
Deltager

Det alt-afgørende for modtagelse er dog støj-signalforholdet ud af LNBen, og ikke den absolutte output-styrke fra LNBen (som man burde få fra “high-gain”).
Og du får ikke bedre støj-signalforhold ud af en high-gain i forhold til en “normal-gain” LNB, *medmindre* dit signal bliver så svagt, at baggrundstøj (indstråling) i kablet bliver højere end “støjgulvet” i signalet.

I professionelle installationer med lange kabeltræk kan man vælge optiske-koblede LNBer, og fiber mellem LNB og modtager. Invacom laver f.eks. udstyr til netop dette formål. Men det koster en god sjat i forhold til almnindeligt coax-grej.

Men bruger man ordentligt kabel i eet stykke, og ordentlig antenne+LNB, så kan man sende coax-signal over lange afstande.
Jeg har selv oplevet at modtage det fleste af “de svære” på 28.2E på en 100cm reflektor i København med 100+ meter kabel (sikkert mere end 130).
Modtageren rapporterede “signal strength: 0, signal quality 60%”, og fint billede på skærmen!

Som udgangspunkt får du bedre støj-signalforhold ved a) en større reflektor, b) en mere præcis reflektor, c) bedre alignment, eller d) lidt mere svært definerede ting som et feedhorn, der passer præcis til din reflektor. Dette sidste er iøvrigt svært at planlægge da universal-LNBer har fast feedhorn, så man må prøve sig frem.

Min pointe er: “High-gain” giver i sig selv ikke bedre modtagelse.
Der kan være andre ting, der giver mere værdi, afhængig af din konkrete problemstilling.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard