Svar til: Godt nyt LNB Hoved, hvad anbefaler i ?

#549189
st1
Deltager

Når jeg kigger igennem HM-sat, så er næsten alle deres LNB, selv de helt billige på 0,1 db. Triaxs er typisk på 0,3 – er de virkelig så dårlige, eller bør man ikke hænge sig i det?

Det er stort set fuldstændig ligegyldigt.
“Noise-floor”-angivelser er for de fleste LNBer helt vildledende. De har ingen sammenhæng med egentlig modtage-performance.
Støj-niveauer afhænger også af frekvensen, så en “0.1 dB” LNB kan være en “0.7 dB” LNB på de høje frekvenser. Der er ingen standarder for måling eller angivelse af dette, så det er op til producenten at være “ærlig”.

Erfaringsmæssigt er stort set alle moderne (nye) LNBer gode til de gængse positioner som 19.2E, 13E, 4.8E, 5W osv.
Variationer kommer kun ved grænsetilfælde, som 28.2E, 26E, eller f.eks. dele af 42E.
Og selv dér betyder det mere hvilken antenne (og dermed reflektor) du har, og hvor godt indstillet den er.
LNB er en af de sidste parametre, man bør stille på, og det kommer an på satellite-postion, transpondere, og antennevalg.

For eksempel: Med en Channel Master 120 passer Inverto Black Ultra Pro rigtigt godt – simpelthen fordi Channel master designet er lavet til et dedikeret, langt feedhorn, som de flest “universal” LNBer ikke har. Derfor passer netop denne LNB til den antenne. Modsat kan man stort set bruge hvad som helst på en Triax TD64 – de sidder fint i fokus.

Meget har været skrevet om Invacom LNBer – de er som regel med lidt høje priser, men sigter også på det (semi)professionelle marked. De har ikke så lavt støj-niveau, men har meget god kvalitet mekanik og elektronik, hvilket sikrer en generel høj “performance”, hvis det er det, man søger. Og så holder de længe.

Dog har jeg selv, for eksempel, været meget imponeret af en Digiality XO-11, som er en billig LNB, men plastic feed-horrn, samt billig elektronik, men på den korte bane virker super-godt som en all-rounder (selv til Channel-master’e).

Så – køb en rimelig kvalitet, men lad dig ikke forblænde af arbitrære “dB-tal”.
Inverto er som regl godt-til-virkeligt-godt, diablo etc ganske godt osv.
Men hvis du skal have store forbedringer i modtagelse, så er det reflektor-størrelse der batter mest.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard