Svar til: Analog antenne TV i de gode gamle dage
Hej. Ja, trådens titel vækker minder. Jeg boede i Videbæk, midtvejs mellem Herning og Ringkøbing. I byen er der et højt punkt (ca. 70m.o.h. og på denne blev der i 70erne placeret en 80m høj mast. I toppen af denne sad der 8 stackede K4 antenner til ARD. Midtvejs på masten sad der en stor gitterparabol, trimmet ind til at modtage ZDF (K39) og NDR (K57). Alle fra Flensborg. Modtagelsen ?, – jah… ARD på K4 var stabil og i “fornuftig” kvalitet det meste af tiden. ZDF og NDR var meget svingende i kvalitet. Men på dage med godt vejr, var aften modtagelsen som regel rigtig fin. På radiosiden var der udover DR og en række lokalradioer, også NDR 1, 2 og 3. I en ok kvalitet. Modtagelsen af K39 blev i 1988 umuliggjort, pga. Tv2´s Videbæksender på K40. I foreningens spæde start blev der også udsendt NRK. Formentlig modtaget via Greipstad K2. Jeg har endvidere ladet mig fortælle, at der i en periode blev eksperimenteret med at modtage svensk tv. Her var kvaliteten dog for ustabil.