Svar til: slut med undertekster via DVB-T på DR
Undertekster på TV er noget af en blandet fornøjelse. Først de negative:
– når udenlandsk tale er tekstet, kommer tekstning af evt dansk kommentator OVENPÅ, i stedet for OVENOVER.
– ved svensk-danske produktioner, f. eks. Broen, kan man ikke samtidig vise dansk oversættelse af svensk tale og danske tekster til dansk tale.
– ved live-udsendelser bruges Google-translate (eller noget lignende) hvilket give besynderlige tekster. Tit sjove, meen…
– Af og til bliver undertekster på DR sendt OVENOVER de det navn på en person der interview’es i TV-avisen, men desværre kun halvdelen af tiden, ellers OVENPÅ.
– På TV2 kommer tekster ALTID ovenpå navneskiltene, så man må vælge om man vil se hvad taleren hedder eller hvad han siger 🙁
– DVB-tekster er ligeså pæne og letlæselige som undertekstede fremmedsprogede film. Tekst-tv tekster er helt klart en ringe kvalitet fra forrige århundrede. DR bruger (indtil nu) DVB-tekster, TV2 KUN tekst-tv-tekster
Og de positive:
– Danmark har ca 800.000 som i en eller anden grad er hørehæmmede. 300.000 bruger høreapparater, så det er en rimelig stor procentdel af befolkningen der har glæde af teksterne. Nordisk Film ER begyndt også at tekste danske spillefilm ved enkelte forestillinger i biograferne.
– Hunde og naboer har det roligere, når vi hørehæmmede sætter tekster på og skruer lyden ned på normal niveau.
Det er derfor underligt, at en tilgængelighedsredaktør i DR arbejder aktivt for at forringe undertekster:
– Vælger den dårlige tekst-tv løsning fordi 70% bruger den, og “kun” 30% bruger DVB-tekster. Overser fuldstændigt, at DVB-tekster har været her i mindre end 10 år og antallet af brugere er STIGENDE i takt med at nyere TV kan vise dem, tekst-tv har vi haft i 50 år, og brug af undertekster her er FALDENDE.
– Man vil få hurtigere tekstning påstår hun, i stedet for forsinkelser på flere sekunder. Hun burde måske se en live-udsendelse som Deadline. Her er teksterne ofte et par sekunder FORAN det talte ord!!! Teksteren kan formentlig ikke gætte hvad personen har tænkt sig at sige, så årsagen er jo nok, at udsendelsen ikke er helt live – men forskudt 5-10 sekunder, så teksteren kan nå det. Og bortset fra fodboldkampe, kan man jo nok leve med at billede, lyd og tekst er 10 sekunder forsinket, men sendt samtidigt 🙂
Der er rigtig mange aspekter, og meget mere godt og skidt at sige om undertekster, men det begynder vel med, at en kompetent person sætter sig ned og analyserer problemstillingen objektivt, inden man laver nogle hovsa-løsninger som klart forringer hvad andre gode mennesker har skabt.