Hjælp til indstilling af Sagem og Humax bokse

Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.

  • Dette emne er tomt.
Login Registrer
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #55810
    astrolux
    Deltager

    I går fik jeg monteret endnu en LNB med retning mod Sirius ved siden af den der allerede peger mod Thor. Fordi der kun er et kabel ind i huset, satte montøren en Spaun SAR 212 WSG 2×1 DiSEqC switch på, og på min Sagem ITSD81 HD boks (CD's HDTV boks) valgte jeg 2 LNB'er og satte Ja i LNB spænding og hhv. Thor som 1 og Sirius som 2. Dermed kunne jeg se at signalstyrke og -kvalitet var Ok for begge satelitter. Sagemboksen er forbundet til fjernsynet via HDMI og jeg vælger HDMI 1 når jeg vil se Canal Digital's kanaler.

     

    Jeg skal dog kun bruge Thor til Sagem boksen, og sløjfede Sat kablet videre til en ældre Humax Vaci-5350 boks til Viasat, og satte den op til at Thor er 1 og Sirius er 2. Man skal desuden angive Diseqc A eller B (og man kan vælge mellem flere) og skal vælge at slå 0/12V Til eller Fra. Jeg har valgt Diseqc A og 0/12v fra til Thor og Diseqc B og 0/12v Til for Sirius, og selvom signalstyrke og kvalitet var næsten væk for Thor, var den fin og god til Sirius og jeg kunne søge alle Viasat kanalerne. Humax'en er forbundet med et Scartkabel, og jeg vælger AV1 når jeg vil se Viasat kanalerne.

     

    Når jeg tænder fjernsynet for at se en CD kanal (og vælger HDMI og dermed Sagem boksen) virker det fint og når jeg så skifter til en Viasat kanal (ved at vælge AV1 og dermed Humax boksen) virker det også fint og jeg kan se Viasat kanalerne.

    MEN.. når jeg så skifter tilbage til HDMI får jeg Sagem boksens billede op med en meddelelse om at signalet er væk eller for svagt og jeg kan ikke længere se CD kanalerne. Når jeg slukker Humax boksen (på kontakten bagpå) kommer signalet fra Thor igen. Jeg går ud fra at årsagen er at Diseqc enheden ikke skifter tilbage til LNB 1.

     

    Hvordan skal jeg indstille hhv. SAGEM boksen (LNB spænding ja eller nej for hver LNB) og hvordan skal jeg indstille HUMAX'ens 0/12v Fra eller Til mulighed for hver LNB ?

    Kan det overhovedet lade sig gøre uden at slukke helt for den ene boks. Jeg mener at blot fordi jeg skifter fra AV1 til HDMI på fjernsynet, skifter jeg jo ikke kanal hverken på Humax eller Sagem boksen, og hvordan skal den så vide hvilken LNB Diseqc skifteren skal sende igennem ?

     

    Jeg håber nogen kender løsningen da det på nuværende tidspunkt virker som en Storm P. løsning at skulle tænde og slukke for strømmen til en Satboks for at få det til at virke.

    #59206

    Hej

    Som jeg forstår det så kører kablet fra DiSEqC ind i din Sagem og fra LNB out på denne videre til din Humax? Har du prøvet omvendt rækkefølge for at se om det virker bedre?

    Husk at stille den boks du ikke bruger på standby. 

    0/12 v skal du ikke gøre brug af. Den skal stå til fra på begge bokse.

    Kommer signalet ikke tilbage på Sagem boksen såfremt du standby og tænder igen for den? Så burde den sende DiSEqC signal ud om at skifte.

    Men den kan ikke finde ud af det af sig selv. Så sender din Humax besked om at skifte til DiSEqC port B, så vil din Sagem skrive det som du oplyser, når du vender tilbage, såfremt den er tændt på en kanal og ikke standby, da du skiftede. Hvis den ikke virker, på trods af at den er i standby, mens du bruger din Humax boks, så vil jeg netop foreslå den omvendte rækkefølge af bokse, for at se om det virker bedre.

    Håber det hjælper dig på vej.

    #59230
    19E2
    Deltager

    Hej astrolux, 2 løsningsforslag:

     

    1) I stedet for Spaun-DiSEqc-enheden monteres et ekstra kabel, således

    at hver modtager har ét separat kabel til hver sin LNB. Begge modtagere

    vil virke uafhængigt af hinanden.

    2) Når Du i Humax-modtageren kan indstille 12 Volt fra/til for hver satellitposition,

    må der være et 12 Volt tilslutningsstik (bag) på apparatet.

    12 Volt-forsyningen er til brug for en 12 Volt-omskifter, som kan skifte et indgående

    eller et udgående antennesignal fra/til fællesstikket mellem 2 andre tilslutningsstik.

    Det ene stik får alle signaler når der ikke er 12 Volt til enheden,

    det andet stik får alle signaler når der er 12 Volt.

    12 Volt-omskifterens fællesstik forbindes til kablet fra DiSEqC-en, de 2 “udgange”

    til dine 2 modtagere. Humax-en indstilles til at give 12 Volt ud og styrer når den er i brug,

    at omskifteren leverer signal alene til Humax-en selv (frakobler Sagem-boksen).

     

    Vær opmærksom på at 12 Volt-omskifteren skal være beregnet til digital satmodtagelse,

    eller rettere, at den også skal kunne gennemsløjfe skiftefrekvensen 22 kHz.

     

    Brugen af 12 Volt-omskiftere er vist efterhånden en forældet teknik, de virker fortrinligt,

    men er nok ikke lagervare i sat-butikker mere.

    #59246
    astrolux
    Deltager

    Hej Admin og 19E2,

    Tak for svarene. Jeg har prøvet mnage ting, og har også fået styr på noget af det, men der er stadig nogle problemer.

    Det er ligegyldigt om kablet går fra den ene til den anden eller omvendt. Resultatet er det samme. Det hjælper når jeg sætter den ene boks på standby inden jeg aktivere den anden og omvendt, men da det sker at Sagem boksen aktiveres når jeg vælger ny kanal på Humax boksen, og så forsvinder signalet fra Humax og kanalerne skriver “Ingen Signal”. Når jeg slukker Sagem igen kommer signalet tilbage.

    Det må kunne komme til at virke ved at tænde og slukke boksene og det er jo nok bare et spørgsmål om at finde den rigtige opsætning. Som 19E2 skriver er en mulig løsning at glemme Diseqc switchen og så trække kablet direkte fra LNB'er til de 2 bokse. Det er muligt det ender sådan, men det er ikke bare lige at trække et ekstra kabel desværre. Ellers havde jeg gjort det før.

    Men diseqc princippet har forvirret mig noget. 0/12v er ikke det jeg troede men noget tyder på at det i stedet er 22khz der afgør det.

    Hvis en af jer ved det, kunne I så kort forklare princippet i en Diseqc, i dette tilfælde 2-1-en. Det hedder en switch så jeg formoder at den kun kan sende signalerne fra enten LNB A eller KNB B ud (og ind i huset), men hvad er det helt nøjagtigt der får den til at skifte fra A til B og omvendt ?

    #59251

    Hvis ekstra kabel er så besværligt at du vil betale prisen så er /johansson-9640-multiband-converter en mulighed. Det vil kunne give dig 1 vest og  5 øst til hver sin boks via 1 kabel.

    #59257
    astrolux
    Deltager

    admin sagde

    Hvis ekstra kabel er så besværligt at du vil betale prisen så er /johansson-9640-multiband-converter en mulighed. Det vil kunne give dig 1 vest og  5 øst til hver sin boks via 1 kabel.


    Hej Admin,

    Tak for henvisningen som jeg har læst med stor interesse. Som du skriver artiklen opfatter jeg det som om det primært er anvendeligt til Twin tuner enheder, hvor kablerne fra en Twin LNB samles, føres ind i huset som et kabel og igen splittes op i 2 til hver sin indgang på Twin tuner enheden. Altså hvor signalet fra LNB'erne kommer fra samme satellit.

    På producentens hjemmeside omtales 9641kit'tet som en “Single Polarity Multi Band Converter” og “The converter enables 2 IF feeds of the same polarity to be combined onto a single coaxial cable”, og netop ordene “Single Polarity” og “same polarity” betyder vel at signalerne skal komme fra samme satellit, eller hvad ?

    Men.. de har også en OLT (One Liner Technology) løsning som umiddelbart ser ud til at kunne det jeg sigter på, men da jeg ikke er sikker på hvad alle betegnelserne egentligt betyder, er det blot et gæt. Det ser dog ud som om de enkelte satbokse stadig skal sende en Diseqc switch kommando, og hvis det er tilfældet er jeg vel i grunden lige vidt ? Hvis du ikke har set deres OLT er her en link til deres side: http://www.johansson.be/en/new-technologies/one-liner-technology.html.

     

    Men – du skriver jo, som citeret ovenstående, om Johansson 9640 løsningen at “Det vil kunne give dig 1 vest og  5 øst til hver sin boks via 1 kabel.” og hvis du stadig mener det, er jeg villig til at ofre pengene og prøve det.

    #59258

    Jeg ved ikke lige med 9641. Men 9640 kit, som jeg benytter også selv stadigvæk, vil virke som 2 kabler. Du kan godt koble single lnb'er på til hver sin position/receiver. 

    #59259
    astrolux
    Deltager

    admin sagde

    Jeg ved ikke lige med 9641. Men 9640 kit, som jeg benytter også selv stadigvæk, vil virke som 2 kabler. Du kan godt koble single lnb'er på til hver sin position/receiver. 


    Jeg takker for bekræftelsen og bestiller fluks et 9640 kit hos paraboleksperten.dk. Der går et nok et par dage inden jeg har det og når de modtaget og er sat op, fortæller jeg hvordan det er gået.

    #59260
    19E2
    Deltager

    @ astrolux

    Som jeg forstår Dit indledende indlæg, har Du ikke behov for at begge modtagere er i drift samtidig.

    En omskifter eller en kombineret omskifter+fordeler må kunne løse dit problem.

     

    12 Volt-omskiftere er stadig på markedet, i vores sydlige naboland:

    http://www.hm-sat-shop.de/diseqc-relais-profiline/koaxrelais-gigant-0-12-v-s112-e.html

    Men jeg ville ikke turde købe den omskifter, da det ikke nævnes om den sluser de 22 kHz igennem til LNB-erne.

     

    En kombineret omskifter+fordeler har mastermodtager- og slavemodtagertilslutning, og ud fra teksten på mærkaten

    i billedet er der gennemgang for både 22 kHz-signal og DiSEqC-skifte-signaler:

    http://www.seh1.de/product_info.php?info=p2251_Smart-Switch-Digital-Vorrang-Schalter.html

     

    Kilde: http://forum.digitalfernsehen.de/forum/digital-tv-ueber-satellit-dvb-s/238399-suche-sat-verteiler-mit-prioritaetsschaltung.html

    #59282
    astrolux
    Deltager

    Jeg har bidt i det sure æble og boret huller i huset og trukket et ekstra kabel fra parabolen ind i stuen. Der går derfor nu et kabel fra den ene LNB til Sagem boksen og et andet kabel fra den anden LNB til Humax'en. Begge er defineret som indgang A og nu virker det hele som det skal. Når begge bokse er tændt samtidig kan jeg skifte uhæmmet mellem dem og se de kanaler de viser, uden besvær. Samtidig har jeg fjernet Diseqc switchen ude ved parabolen, fordi kablerne nu går direkte fra hver sin LNB til hver sin boks.

     

    Og i forlængelse af det har jeg et spørgsmål omkring LNB placering (og offset) på parabolen:

    Da jeg kun havde en LNB til CD's kanaler (som er dem jeg ser mest og har flest af), sad LNB'en naturligvis alene på armen og derfor pegede parabolen direkte mod 1W. Efter at jeg fik LNB2 på, flyttede han paraboen så den pegede mod 5Ø og satte LNB2 op lidt forskudt (mod højre når man står foran parabolen) og den bruges nu til modtage signalerne fra 1W. Da jeg spurgte om hvorfor, nævnte han at Sirius2 er lidt svagere end Thor og at det derfor er bedre at 1W LNB'en er i offset og at 5Ø LNB'en peger direkte. Har han ret i det ?

    Jeg synes ikke jeg kan se nogen forskel på kvaliteten men til gengæld har jeg noteret flere kortvarige udfald hvor billedet forsvinder i ½-1 sekund (med sort skærm) for derefter at komme igen. Det er ikke som digitalt TV i regnvejr hvor hele billedet brydes op i mange smådele der opdateres uafhængigt af hinanden og givet et “mudret” billede. Det sker ganske vist ikke så ofte, men hele billedet bliver sort på en gang og det varer som nævnt kun ½-1 sekund. Kan det være pga. LNB'ens placering (og offset) ?

     

    De LNB'er jeg har er ens og helt nye, og begge er med 4 udgange. Planen var at være klar til TV i flere rum, men lige nu er det kun et kabel fra hver LNB der er i brug. Kan det give problemer at benytte en LNB med 3 udgange der ikke bruges, i forhold til at have en LNB med kun en udgang ?

Login Registrer
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Back to top button