800 MHz og 2600 MHz 4G/LTE båndene er netop solgt i UK.

Indlæg om piratsider, piratudstyr og lignende er ikke tilladt. Reklame/salgs indlæg er ikke tilladt.

  • Dette emne er tomt.
Login Registrer
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #56549
    reslfj
    Deltager

    Ligesom licenserne til at bruge 800 MHz (og tidligere) 2600 MHz båndene  til 4G /LTE  i Danmark  er blevet solgt ved auktion til teleselskaberne, er den tilsvarende auktion netop afsluttet i UK. 

    Den samlede pris for begge bånd blev på £ 2341 millioner ca 20 milliader DKK.  Det svarer til en engangsbetaling på ca 325 kr pr borger i UK.  Det er vel ret beset ikke noget vildt stort beløb. 

    Medens 2600 MHz båndet er bedst på kortere afstande dvs. hvor folk bor tæt, så kan 800 MHz båndet dække større områder (celler) fra hver mast, og er således langt bedre og billigere, når  hele landet skal dækkes.  Der er plads til i alt 6  kanaler @ 2x5MHz i 800 MHz båndet – dvs  hver kanal har 5 MHz til download og 5 MHz til upload.

    Medens alle mobil-båndene over 1GHz – dvs.  1800MHz (pt. GSM1800 og 4G/LTE1800) 2100 MHz (pt. 3G) og 2600 MHz – slet ikke påvirker vore fjernsyn er det anderledes med 800 MHz båndet.

    800 MHz båndet blev  tidligere brugt til tv-kanalerne 61-69 fx kanal 64 fra Aabenraa eller kanal 69 fra Hadsten.  Disse kanaler anvendes i øvrigt fortsat af youSee/Stofa til kabel-tv.  Da de fleste antenner nærmest er bygget til også at modtage frekvenser i 800 MHz båndet (k21-69), kan der opstå ‘overstyring’ (blokering) i masteforstærkere og digitale modtagere.

    Det vil imidlertid normalt kun ske hvis nedenstående 3 ting alle gælder: 

    1. Der er en mobil-mast meget tæt på din bolig, som sender 4G i 800 MHz båndet (under 1/3 af masterne)
    2. TV-masten står meget længere væk, men ca i samme retning  som mobilmasten.
    3. Intet filter mellem antennen og første forstærker.

    For kabel-tv  er det gamle og dårligt skærmede kabler, der kan give problemer. Det er desuden 4G telefoner, der anvende LTE800 båndet og er placeret en eller få meter fra  fjernsyn, boks eller dårlige coax-kabler. Selv om en telefon kun sender med 1-2 Watt er upload-signalet ultra kraftigt de første par meter omkring telefonen – og kabel-tv bruger som skrevet ovenfor fortsat de 800 MHz båndet til at sende fjernsyn – herunder kanal 66-69 – frekvenser som LTE800 anvender til upload.

    De 2 4G-kanaler (2 x 2×5 MHz), der er placeret frekvensmæssigt nærmest  på tv-kanal 60 og/eller kanal 59,  er i Danmark underlagt begrænsninger mht sendestyrke fra mobilmasterne. Ja, fra master helt tæt på huse må disse to 4G-kanaler slet ikke sende i de områder, hvor  kanal 59 eller kanal 60 anvendes til antenne-tv (Bornholm, Købehavn, Sjælland og i Vestjylland (Ikast, Ringkøbing, Struer mfl)).  Til gengæld må antenne-husstandene i Danmark selv bekoste evt. nødvendige filtre efter antenne og før den første forstærker (eller før indgangen i boks/fjernsyn). I UK  er der derimod afsat et beløb på små £200 millioner som  teleselskaberne så skal bruge til at levere gratis filtre ol. til berørte borgere (max et filter pr. husstand)

     

    I Danmark  vandt  Telia og Telenor  i fællesskab  2x10MHz  – de to 4G kanaler tæt på kanal 60. Til gengæld er det uden krav om fuld dækning.

    TDC vandt 2×20 MHz (de fire øverste 4G kanaler i 800 MHz båndet) og skal sikre næsten fuld dækning i udvalgte postnumre,  som pt. ikke allerede har god 3G/4G dækning – dvs i praksis overalt i Danmark.

     

    I UK har man krævet 98% indendørs dækning for kun én 4G/LTE800-licens med 2×10 MHz (de to øverste 4G kanaler). Denne licens blev solgt til  Telefónica UK Limited, måske bedre kendt som teleselskabet  “O2”.

    De øvrige 4 stk  4G kanaler i 800 MHz båndet blev solgt til tre selskaber med to  4G kanaler dvs. 2×10 MHz til  selskabet Vodafone. De sidste to  4G kanaler  blev solgt, med  én 4G kanal @2×5 MHz  til hvert af selskaberne “Everything Everywhere Limited” og  “Hutchison 3G UK Limited”

     

    http://stakeholders.ofcom.org.uk/binaries/spectrum/spectrum-awards/awards-in-progress/notices/results.pdf?utm_source=updates&utm_medium=email&utm_campaign=4g-winnersResults

    Lars  smile

     

    PS! Ja, 4G/LTE800 kan give problemer for fjernsyn, men for det meste vil de nok være andre problemer  som genere. 

    #63247
    reslfj
    Deltager

    Vodafone i UK har  meddelt, at  de også vil udbygge til 98% dækning, selvom det ikke er et krav i deres 4G/LTE800 licens.

    Man forventer ligesom i Danmark en meget hurtig udbygning af 4G/LTE800 nettene.

    I Danmark anvendes kun UHF kanaler op til og med kanal 60 til antennefjensyn (Boxers DVB-T2 mux5 på Sjælland og Lolland-Falster).  

    I UK anvendes UHF kanal 61 og 62 fortsat til at sende antennefjernsyn fra enkelte hovedsendere og fra en del små hjælpesendere.  I de fleste områder vil  de muxer,  der endnu anvende kanal 61 eller 62 blive flyttet til andre (lavere) UHF kanaler  inden 5 juni.  Ganske enkelte meget små sendere i det norlige Scotland, vil dog først frigive UHF kanal 61/62 i løbet af juli 2013.

    De fire teleselskaber, der fik 800MHz spektrum, kan således straks udbygge deres netværk, men de selskaber der skal anvende de fire lavest 4G/LTE800 kanaler – download mellem 791-811 MHz – kan dog først tage alle deres master i brug straks efter 5 juni.

     

    Lars  :)

     

Login Registrer
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Back to top button