Streamingnyt

Formel 1 streaming alternativ til Viaplay på vej?

Formel 1’s nye ejer Liberty Media kigger på nye veje for sporten også på distributionsfronten, hvor man vil starte et dedikeret Formel 1 streamingtilbud fra 2018.

F1’s kommercielle chef Sean Bratches mener det er helt nødvendigt at tilbyde Formel 1 fans muligheden for at se løbene på den måde de foretrækker det. Det skulle blive en tjeneste der tilbyder både live transmissioner, mulighed for at se gamle løb og telemetri data.

Inden du glæder dig alt for meget, så lad os med det samme nævne, at det til at starte med i hvert fald kun bliver i de områder, hvor man ikke er bundet af eksisterende aftaler. I Danmark er det MTG / Viasat, der har rettighederne frem til og med 2018 i deres nuværende aftale.

Vi må således gå ud fra at Formel 1’s eget streamingtilbud indtil videre ikke blive tilgængeligt her hos os. Om det bliver det senere vil jo så afhænge af den nye rettighedsaftale, der følger efter den aktuelle.

Kilde: Autosport

I samme kategori

Back to top button