Branche-Nyt

Fladskærme et julehit

TV Køb gode råd

Meget tyder på, at der vil ligge en masse flade pakker under danskernes juletræer. Det skriver Brancheforeningen for Forbrugerelektronik (BFE) i hvert fald deres nyhedsbrev.

– De sidste 2 måneder har branchen solgt flere fladskærme ind til butikkerne end de tilsvarende måneder sidste år. Der er en kæmpe interesse for fladskærme – og selv om der var et dyk i salget i sommer, så vil vi igen i år komme op på et meget stort salg, lyder meldingen fra BFE’s direktør Kurt Frausing.

Der er flere grunde til at han venter et stor salg til jul: Januars skift fra MPEG2 til MPEG4 vil få flere til at skifte fjernsynet ud med et nyt, der er det sidste par år kommet mange features med – eksempelvis 3D, Smart TV og trådløst internet – lige som billedkvaliteten hele tiden forbedres, og endelig vil mange have større skærm i stuen så de får fuldt udbytte af HD.

– Forbrugerne får i dag utroligt meget for pengene, fordi priserne er faldet kraftigt samtidig med at der kommer flere og flere features, siger Kurt Frausing.

BFE venter, at salget af fladskærme i år kommer til at ligge mellem 650.000 og 680.000 styk. I 2010 var tallet 715.00, 2009 med analogt sluk 780.000 og 2008 630.000.

Men af landets 5,5 millioner fjernsyn er 1 million ikke HD Ready og 1,7 millioner er billedrørstv – så det ser ud til, at der i de kommende år er potentiale til et fortsat højt salg af fladskærme.

Kilde: Brancheforeningen for Forbrugerelektronik

I samme kategori

Back to top button