TV-Nyt

Filmpremierer på Viasat Film

Viasat Film PremiererFar til fire – til søs

Dansk familiefilm fra 2012. Søs skal giftes med Peter, og hele familien er derfor i fuld gang med forberedelserne til den store dag. Men Peters plejefar, som er skipper på skoleskibet Valborg, har brug for hjælp til at vinde den årlige kapsejlads, så Lille Per, Onkel Anders og resten af familien melder sig som matroser! Med bl.a. Niels Olsen, Jess Ingerslev og Søren Bregendal.

Fredag d. 28. juni kl. 17.00 på Viasat Film

Love in Detroit

Amerikansk romantisk komedie fra 2012. Janice er arbejdsløs, single og bor hos sin velmenende men anstrengende søster, mens hun forsøger at få styr på sit liv. Da hun ved et tilfælde møder den charmerende gadekunstner Tim, der tjener til dagen og vejen som ”levende statue”, fyldes Janice af håb. Hendes familie er derimod alt andet end begejstrede…

Fredag d. 28. juni kl. 19.00 på Viasat Film

For colored girls

Amerikansk drama fra 2010. En stjernefyldt og poetisk film, som bygger på Ntoxake Shanges epokegørende teaterstykke fra 70’erne. Ni kvinders historier flettes sammen, mens de bevæger sig ind og ud af hinandens liv. Kriser, hjertesorger og kriminalitet fører til sidst kvinderne sammen i et unikt fællesskab. Med bl.a. Janet Jackson, Thandie Newton og Whoopi Goldberg.

Fredag d. 28. juni kl. 21.00 på Viasat Film

 

I samme kategori

Back to top button