dk4 får nyt politisk program med Henrik Qvortrup
Søndag den 4. januar 2015 kl. 11.00 har dk4 premiere på et helt nyt politisk program
Folketingsvalget kommer på et eller andet tidspunkt inden efteråret 2015.
Frem til valget vil politisk kommentator, Henrik Qvortrup, tage pulsen på toppolitikerne i Danmark.
Det sker på dk4 hver søndag formiddag kl. 11 i programmet “Qvortrups Valg”. Programmet bliver også udsendt søndag kl. 19.30 og 22.30, mandag kl. 17.00, tirsdag kl. 00.00 og onsdag kl. 09.00
Og Henrik Qvortrup lægger ud med finansminister Bjarne Corydon (S).
“Vi er glade for, at Qvortrup har taget imod vores tilbud om at lave et aktuelt politisk program”, siger dk4’s administrerende direktør, Stig Hasner. “Qvortrup er efter min opfattelse Danmarks bedste politiske TV kommentator og jeg tror der er mange, ligesom jeg, der har savnet ham på TV skærmen.”
“Og jeg glæder mig til igen at beskæftige mig med det, der ligger mit hjerte allernærmest, nemlig politik”, siger Henrik Qvortrup, der til februar i samarbejde med MetroXpress præsenterer en helt ny hjemmeside dedikeret til politik – “DAGENSQ”.
Kilde: DK4