Streamingnyt

Chromecast / Chromecast Ultra / Indbygget Chromecast – Sammenligning

Chromecast er en nem måde at komme i gang med at streame indhold op på tv-skærmen. Du styrer det hele fra din Smartphone eller Tablet, og flere TV har nu indbygget Chromecast mulighed.

Der er dog nogle ting, der er værd at være opmærksom på, i forhold til Chromecast hardware. Der er nemlig forskelle. Vi har lavet en lille oversigtstabel herunder, der viser, hvad de forskellige Chromecast varianter kan og ikke kan.

Chromecast Chromecast Ultra Indbygget Chromecast på TV Cast Nvidia Shield TV
Ultra HD Nej Ja (Ja Android TV 7.0 modeller) Ja
HDR Nej Ja Nej Nej
50/60 Hz skift Ja
Via Google Home app
Ja
Via Google Home app
Nej
Låst til 60 Hz
Ja
Via menu
WiFi / Kabel Ja / adapter tilkøb Ja / Ja Ja / Ja Ja / Ja
Pris 299,- 630,- Fra 1745,-

ny gammel chromecastChromecast

Den billigste variant er Chromecast modellen, der pt ofte omtales som Chromecast 2, fordi den afløste den første generation af Chromecast, der havde et lidt andet design.

Med en pris under 300,- så tilbyder den HD streaming, hvilket kan være rigeligt til de fleste.

Du kan med fordel skifte til 50Hz for mere flydende bevægelser på de danske streamingtjenester. Det gør du via Google Home App’en under enheder / indstillinger / Enhedsindstillinger.

Se herunder hvordan.

50 60 hz skifte Chromecast 2 Chromecast Ultra

Har du dårligt WiFi men mulighed for kablet netværk, så kan du købe en netværksadapter til Chromecast her.

Chromecast Ultra topChromecast Ultra

Den mest alsidige variant er Chromecast Ultra, der kan håndtere både Ultra HD indhold samt High Dynamic Range (HDR) indhold. Selv om der endnu ikke er så meget Ultra HD indhold, og i endnu mindre grad HDR indhold, tilgængeligt, så kan den være overvejelsen værd, også fordi den håndterer YouTube HDR indhold.

Udover Netflix der kræver et UHD abonnement, så er andre UHD kilder Amazon Prime Video, og der er enkelte titler på Viaplay og Viaplay Sport indhold, der er i Ultra HD. Kan med fordel tilsluttes til kablet netværk for visning UHD indhold. Chromecast kan også streame købefilm fra Google Play Film i UHD / HDR.

Du kan med fordel skifte til 50Hz for mere flydende bevælgelser på de danske streamingtjenester. Det gør du via Google Home App’en som beskrevet under Chromecast modellen tidligere.

Der er medleveret strømforsyning med indbygget mulighed for kablet netværk, hvilket kan anbefales såfremt du vil se UHD indhold eller bare ikke har det mest optimale WiFi.

Android TV Google CastIndbygget Chromecast på TV

En del TV har efterhånden indbygget Cast funktion. Det gælder særligt nyere Sony og Philips TV, der benytter Android TV smart tv platformen. Her behøver du således ikke tilslutte en ekstern Chromecast til en HDMI port. Den funktionalitet er indbygget i tv’et.

Det kan lyde smart, men cast funktionen er her låst til 60 Hz uden nogen mulighed for at skifte til 50 Hz, ligesom man ellers kan med de eksterne Chromecast HDMI enheder. Du får altså her ikke en helt flydende Cast oplevelse på de danske / skandinaviske tjenester.

På modeller med indbygget Cast er der, endnu i hvert fald, heller ikke support for HDR, ligesom det er tilfældet med Chromecast Ultra, og vi tør heller ikke love at alle TV med indbygget Cast er opdaterede / kan opdateres til at håndtere Ultra HD.

nvidia shield tvNvidia Shield TV’s indbygget Cast

Denne medieafspiller med Android TV og indbygget Cast funktionalitet adskiller sig i forhold til Chromecast indbygget på TV ved, at der under skærmmenu indstillinger er mulighed for at skifte billedehastighed. Således kan du skifte til 50 Hz på medieafspillerens indstillings-menu.

Det er måske ikke den nemmeste måde, såfremt du skifter ofte mellem tjenester, der kører med henholdvis 60 og 50 Hz. Der er dog desværre ingen mulighed for at gøre det via Google Home app’en, ligesom med Chromecast Ultra.

Konklusion

Skal vi se samlet på Chromecast og begrebet at Caste, så leverer Chromecast 2 og Chromecast Ultra modellerne den største fleksibilitet og funktionalitet. Eftersom det er eksterne modeller, så er de også lette at flytte fra tv til tv.

Ultra modellen kan med fordel vælges, såfremt du mener at Ultra HD er et must f.eks. på din UHD fladskærm i stuen, mens Chromecast 2 modellen er oplagt til sekundære tv i husstanden.

Selv om man kunne ønske alle TV automatisk havde Chromecast indbygget, så virker det på de modeller der endnu har det ikke helt optimalt.

I samme kategori

Back to top button