Har du Xee i din tv-pakke? Tjek aktuelle serier på Xee her

Xee logo

TV-kanal Xee sender 24 timer i døgnet med serier og film. Xee startede hos YouSee, men fra sommeren 2019 blev kanalen også tilgængelig hos Stofa, Boxer og Viasat. Så får du tv fra én af disse tv-udbydere, så er der grund til at tjekke Xee ud.

Lige nu har Xee nogle serier, der er særligt aktuelle. Dem kan du læse mere om herunder.

The Resident – sæson 3

The Resident sæson 3 Xee
Xee Xee onsdag 26/02/20 Xee kl. 22:00

Nu kommer den sidste halvdel af sæson 3 af serien The Resident. Serien er et amerikansk medical drama i foreløbig tre sæsoner. Xee har allerede sendt de to første sæsoner, og nu kommer den resterende del af sæson 3, hvor handlingen stadig er centreret om den unge idealistiske læge, der opdager alle de gode og dårlige sider ved et moderne hospital og moderne medicin.

Serien er fiktion og følger livet på Chastain Memorial Hospital, hvor ansatte og patienter mødes af både personlige og professionelle udfordringer i hverdagen. Serien følger primært lægerne Conrad Hawkins og Devon Pravesh. De er begge reservelæger på hospitalet. Imens man lærer om de ansattes pligter og funktioner i krisesituationer, dykker serien også ned i de etiske spørgsmål omkring medicinske fejlbehandlinger, ansvar og den bureaukratiske del af hospitalsindustrien.

Dr. Conrad Hawkins er en af hospitalets bedste læger, men også ofte utraditionel i sine behandlinger. Fox, der står bag serien, siger selv, at serien river tæppet væk og afslører sandheden om livet på et hospital på både godt og ondt, hvor etik og moral ikke altid er i højsædet, når den bureaukratiske del af hospitalsindustrien har andre mål end patienterne.

De nyeste afsnit kan streames hos Xee fra dagen efter, det har været vist på tv.

The Walking Dead – sæson 10 - Så kommer de sidste afsnit af sæson 10 på Xee

The Walking Dead sæson 10
Xee Xee mandag 24/02/20 Xee kl. 22:00

Så kommer de sidste afsnit af sæson 10 af den prisvindende horrorserie The Walking Dead. Xee sender allerede dagen efter, afsnittet har været vist i USA, og Xee byder naturligvis også på talkshowet Talking Dead, der hver uge følger op på begivenhederne i det post-apokalyptiske samfund, hvor de levende kæmper for at overleve i en verden, hvor de levende døde har taget magten.

Da The Walking Dead begyndte vågnede en mand forladt op på et hospital og kunne konstatere, at verden var totalt forandret. Igennem ni sæsoner har han siden beskyttet sin familie i en verden i kaos. Samtidig har han undervejs fået samlet en gruppe af overlevende og konstateret, at der mange steder er opbygget små samfund af mennesker, der alle konstant må slås for at overleve.

Nu er en helt ny generation af overlevende vokset op, og sæson 10 startede i foråret, kun få måneder efter at vores gruppe af overlevende besluttede at krydse Whisperers område. De overlevende må respektere, at der er indført nye grænser for, hvor de må opholde sig. Samtidig prøver de overlevende at organisere sig militært, idet de er overbevist om, de levende døde snart vil angribe.

Efter hvert afsnit af The Walking Dead, sender Xee talkshowet Talking Dead, der går bagom den seneste udvikling i serien. Værten er Chris Hardwick, der hver uge diskuterer den seneste episode af The Walking Dead med gæster, herunder både medvirkende fra serien og kendte fans af serien. Xee sender Talking Dead kl. 22.00.

På Xee kan man naturligvis streame sæsonerne 1-9, hvis man vil være helt up to date med udviklingen i The Walking Dead.  Hver uge lægger Xee også det seneste afsnit af sæson 10 ud til streaming.

Stumptown - ny amerikansk serie på Xee fra 23. februar

STUMPTOWN Xee Foto: ABC/Matthias Clamer
Xee Xee søndag 23/02/20 Xee kl. 22:00

Cobie Smulders, kendt fra “How I Met Your Mother”, har hovedrollen i det amerikanske kriminal-drama Stumptown. Serien fik den seertalsmæssige næstbedste premiere i USA i efteråret 2019 (ABC).

Dex Parios er en stærk, selvsikker og skarpsindig krigsveteran, der arbejder som privatdetektiv i Portland. Hun har et kompliceret privatliv med både spillegæld og en bror med Downs syndrom, som hun må tage sig af. Hun stoler reelt kun på sig selv, men hjælper ofte andre, selvom hun ikke magter at hjælpe sig selv. Dex står ofte med dårlige odds i kamp mod både kriminelle og politiet.

Er du iøvrigt den helt skarpe og trofaste “How I Met Your Mother”-fan, kan du måske også fange nogle af referencerne til den populære serie i Stumptown.

Glæd dig til Stumptown, som får premiere søndag d. 23/2 kl. 22.00. Stumptown kan streames på Xee dagen efter premieren.

Video Thumbnail
Stumptown | Official NEW Trailer | ABC
Cobie Smulders, kendt fra "How I Met Your Mother", har hovedrollen i det amerikanske kriminal-drama Stumptown. Serien fik den seertalsmæssige næstbedste premiere i USA i efteråret 2019 (ABC). Dex Parios er en stærk, selvsikker og skarpsindig krigsveteran, der arbejder som privatdetektiv i Portland.

Enten/Eller - ny dansk romantisk YouSee Original dramaserie på Xee

Enten Eller Xee Foto: Andreas Omvik
Xee Xee søndag 23/02/20 Xee kl. 21:00

Xee kaster sig for første gang ud i en romantisk dramaserie, når der er premiere på den nye YouSee Original, ‘ENTEN/ELLER’, om umulig kærlighed i et ungdomspolitisk miljø.

Serien er en kærlighedshistorie om to unge, passionerede ungdomspolitikere fra hver deres politiske fløj, der forelsker sig i hinanden. Hovedrollerne spilles af Nikolaj Dencker Schmidt (‘Håbet’, TV2 Charlie og ‘CURSED’, Netflix, der har premiere i 2020) og Emilie Kruse (‘You & Me Forever’ og ‘Dicte’, TV2).

Enten Eller Xee Troels

Foto: Andreas Omvik

Troels Lyby spiller den liberale spidskandidat, Claus, mens Pernille Højmark spiller Williams mor, Lissi.

Seriens to hovedpersoner er nemlig hinandens diametrale modsætninger. Maja er socialist, veganer og har et stort og altomfavnende hjerte, mens William er den ultraliberale kapitalist, der lever et stringent og seriøst liv som ungdomspolitiker og CBS-studerende. De arbejder på højtryk for hvert deres parti i valgkampen, der netop er blevet skudt i gang, og mødes for første gang tilfældigt under en vild og vidunderlig bytur. Det ender med et one-night-stand, sommerfugle i maven og en lurende fornemmelse af forelskelse. Men det viser sig hurtigt, at de tilhører hver deres politiske fløj, og det er ikke tilfældigt, at den umulige kærlighedshistorie foregår i et politisk miljø.

Serien er skabt, udviklet og skrevet af producer- og showrunnerteamet Christian Vangsgaard og Malthe Koch – der tidligere har været med til at producere tv-serien ’Perfekte steder’ – sammen med instruktør og manuskriptforfatter Martin Winther, der har instrueret alle 8 afsnit i første sæson. ENTEN/ELLER’ er Kamikaze Film CPHs første store tv-serie produktion.

Seriens første sæson er på 8 afsnit á 22-25 min.

Video Thumbnail
ENTEN/ELLER
Xee kaster sig for første gang ud i en romantisk dramaserie, når der er premiere på den nye YouSee Original, ‘ENTEN/ELLER’, om umulig kærlighed i et ungdomspolitisk miljø. Serien er en kærlighedshistorie om to unge, passionerede ungdomspolitikere fra hver deres politiske fløj, der forelsker sig i hi

Homeland – sæson 8 kommer på dansk tv

Homeland sæson 8
Xee Xee 12 Afsnit Fra mandag 17/02/20 Xee kl. 21:00

Serien Homeland går i februar i gang med sin ottende og sidste sæson. Nu ligger det fast, at det bliver Xee, der sender sæson 8 af serien i Danmark.

Homeland har siden sin start haft hjemme på DR, men allerede sidste år meldte de ud, at de ikke ville sende sæson 8. Serien vises i Sverige på SVT1 og i Norge vises den på TV 2 Norge Sumo.  Så at den danske kanal Xee bliver hjemsted for Homeland i denne omgang er egentligt ret naturligt.

Homeland – sæson 8 har premiere på Xee fra 17. februar kl. 21:00.

I sæson 8 af Homeland er Carrie Matheson (Claire Danes) og Saul Berenson (Mandy Patinkin) tilbage. Carrie bliver afhørt efter sin tid i russisk fangenskab. Saul er national sikkerhedsrådgiver for præsident Warner (Beau Bridges). Sauls job er at afslutte krigen i Afghanistan, og det er grunden til, at han forhandler med Taliban. Det kræver hjælp af Carrie, der naturligvis har mistanke om, at flere mennesker har skiftet side efter den tid, hun var i Rusland.

“Xee har en unik kombination af lokale danske kvalitetsprogrammer og store Hollywood-satsninger, og vi kan se, at vores seere sætter pris på begge dele. Derfor er det en stor glæde, at det nu er lykkedes at lande den sidste sæson af Homeland, og at vi tilmed kan sende den kun en uge efter premieren i USA,” siger Christian Skov, kanalchef for Xee,

Har man adgang til svenske SVT1, så er det fra 16. februar, at man kan følge i den allersidste sæson af Homeland der.

Video Thumbnail
Homeland Season 8 (2020) Official Trailer | Claire Danes SHOWTIME Series
Serien Homeland går i februar i gang med sin ottende og sidste sæson. Nu ligger det fast, at det bliver Xee, der sender sæson 8 af serien i Danmark. Homeland har siden sin start haft hjemme på DR, men allerede sidste år meldte de ud, at de ikke ville sende sæson 8. Serien vises i Sverige på SVT1 og

Stream 11 Discovery Networks live tv-kanaler – Prøv Dplay gratis 30 dage her

Guides

Enkeltkanal programoversigter

Del på:

Tags:

Gemt under:: Boxer, Viasat, YouSee, Stofa, TV-Programoversigt

Kommentarer

for at kommentere
  Abonnér  
Underret om