YouSeeHDTV

YouSee fjerner MPEG-2 SD udgaver af HD kanaler

YouSee sort skærmØnsket, om at alle kanaler skal udsendes i HD-kvalitet, får nu landets største kabel tv-selskab, det TDC-ejede Yousee, til at afskaffe det ældre digitale mpeg2-signal.

Snart er det nemlig slut med både at have en SD og HD udgave af kanaler hos YouSee. I alt 30 kanaler i Yousees tv-pakker vil fra den 2. april ikke længere blive sendt i mpeg-2.

Risiko for sort skærm for visse YouSee kunder

YouSee har tøvet med at slukke for MPEG-2 udgaverne eftersom der er et antal kunder, der sidder med nogle af de første udgaver af digitaler tv-apparater eller modtagerbokse, der udelukkende var udstyret med en mpeg2-modtager. YouSee vurderer at beslutningen skønnes at ramme op mod 50.000 af selskabets omtrent 1,2 mio kunder.

Siden 2010 har stort set alle apparater haft den nyere mpeg4-modtager, der giver mulighed for at modtage HD-kanaler.

“Vi har tøvet med at tage denne beslutning, for det kan tvinge en mindre del af vores kunder til at skulle købe nyt tv. Men vi har sat som mål, at alle vores digitale kanaler senest med udgangen af 2015 skal være opgraderet til HD, og så får vi brug for de kanal-pladser, der i dag bruges til at dobbelt-distribuere tv-kanalerne i det gamle format,” forklarer afdelingschef Lars Techen Nielsen, YouSee.

Der er dog en chance for at undgå at købe ny fladskærm eller tv-boks. For en del kanaler kan fortsat ses analogt og det har YouSee endnu ingen planer om at afskaffe.

Sådan tjekker du om dit apparat kan vise MPEG-4 signaler

En nem måde at teste, om du bliver berørt af lukningen af mpeg2-signalet, er at undersøge, om du kan se DRHD (DR3 fra mandag 28. januar). Den distribueres kun i mpeg4-format, så kan du se den på sit tv i dag, vil lukningen ikke få konsekvenser.

Fakta om MPEG2-sluk hos YouSee
  • Beslutningen om at lukke MPEG2-signalet omfatter udelukkende digitale tv-kanaler, som dobbelt-distribueres i både MPEG2 og MPEG4 (HD). Kanaler, som kun distribueres i MPEG2, fortsætter uforandret.
  • Når eksisterende MPEG2-kanaler fremover opgraderes til HD, nedlægges MEPG2-versionerne af disse kanaler.
  • Den 12. februar stopper YouSee med at distribuere MPEG2-versionerne af kanaler, der er købt som Ekstrakanaler. Det drejer sig om: 6’eren, Animal Planet, CANAL9, Discovery Channel, Disney Channel, dk4, ESPN America, Eurosport, Eurosport 2, Kanal Sport, MTV Danmark, Nat Geo Wild, Nickelodeon, TLC, TNT, Viasat Golf.
  • Den 2. april stopper YouSee med at distribuere MPEG2-versionerne af 30 kanaler i de tre brede tv-pakker. Det drejer sig om: DR1*, TV 2*, TV3+*, Kanal5*, 6’eren*, CANAL9, CANAL8 SPORT, TLC*, Discovery*, TNT*, MTV Danmark*, dk4*, TV 2 Regionerne, Disney Channel*, Nickelodeon*, TV3 SPORT 1*, Eurosport*, Eurosport 2, Kanal Sport, Animal Planet*, YouBio Trailerkanal, TV Guiden, SVT1, SVT2, NRK1, ARD, ZDF, NDR, RTL og Ekstrakanalen. Disse kanaler vil derefter kun blive distribueret i én digital version, dvs. HD.
  • Kanaler markeret med * distribueres desuden også i analog version.

 

Kilde: recordere.dk EPN.dk


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button