YouSee boksen får Netflix mulighed i dag

| fredag 10. mar, 2017 07:30 | 0 Kommentarer

Netflix YouSee boksNy YouSee boks front med remoteI dag fredag den 10. marts får Netflix sin egen kanalplads på YouSees tv-boks, og dermed bliver Netflix en naturlig del af tv-oplevelsen for de mere end 75.000 husstande, der har tv-boksen stående i stuen.

”Nu får vores kunder adgang til al den bedste underholdning et sted. I den nye opsætning kan vores kunder zappe direkte fra DR eller TV2 til Netflix, og dokumentarer, børneunderholdning, stand-up, serier og film fra Netflix bliver en integreret del af indholdet på lige fod med de traditionelle tv-kanaler. Det er en funktion, som mange af vores kunder har efterspurgt,” fortæller Jacob Mortensen, der er direktør for tv og bredbånd i YouSee.

Streaming og tv går hånd i hånd

For rigtig mange danskere er både traditionelt tv og streaming en vigtig del af den daglige underholdning. Derfor har YouSee og Netflix arbejdet tæt sammen for at finde en løsning, hvor kunderne let kan bevæge sig mellem Netflix’ indhold og deres tv-kanaler.

”Det her er fremtiden for tv. Det handler ikke længere om enten streaming eller traditionelt tv. De to ting går hånd i hånd og beriger hinanden. Vores rolle er at gøre kvalitetsindhold let tilgængeligt for vores kunder. Derfor er jeg rigtig glad for, at Netflix, som er danskernes foretrukne streaming-tjeneste, går sammen med os om at levere indholdet på en måde, der matcher vores kunders underholdningsvaner,” siger Jacob Mortensen.

Tilpasser sig danskernes underholdningsvaner

Samarbejdet mellem Danmarks største tv-distributør og danskernes foretrukne streaming-tjeneste er ikke kun et naturligt skridt i forlængelse af ændrede medievaner; det gør også YouSees kunder til tv-frontløbere.

”Danskerne har taget rigtig godt imod Netflix, og vi vil gerne gøre det så let som muligt for dem at nyde en bred vifte af eksklusivt indhold. Vores samarbejde med YouSee er et godt eksempel på, hvordan vi tilpasser os danskernes ændrede underholdningsvaner. Nu kan YouSees kunder se frem til nye originale Netflix- serier som Santa Clarita Diet, Marvel’s Iron Fist og Girlboss samt en stærk palette af originale Netflix-film,” siger Bill Holmes, Chief Business Development Officer i Netflix.

Eftersom YouSee boksen ikke er en Ultra HD boks, så anbefaler DIGITALT.TV at benytte UHD skærmes indbyggede Netflix Smart TV app i stedet, såfremt man har en sådan, for optimal kvalitet.

Netflix pa? tv-boksen

  •  Mere end 75.000 YouSee-kunder har lejet den nyeste tv-boks (Humax), hvor Netflix nu integreres
  • De kan se Netflix direkte pa? deres tv-boks fra den 10. marts. De skal blot placere Netflix pa? den

    kanalplads de ønsker, logge ind og derefter husker boksen login

  • YouSee-kunder skal købe abonnement pa? Netflix for at kunne se det pa? tv-boksen
  • Den nye tv-boks (Humax) blev lanceret i april 2016, og det er udelukkende kunder, der har kabel-tv

    og har købt denne boks, der har mulighed for at se Netflix som en integreret del af tv-oplevelsen

Kilde: YouSee

Del på:

Tags:

Gemt under:: YouSee