Dreambox, VU+, Enigma II

Vu+ Duo picons

kanallogoerPicons – hvad er det?

Én af de interessante muligheder ved en Linux boks som Vu+ Duo, er muligheden for at customize, altså at tilpasse en masse efter eget behov og smag. Et eksempel på dette muligheden for at lægge egne kanallogoer ind, de kaldes picons, som vises i inforbaren, når du skifter kanal. I denne artikel kan du se, hvordan du henter nogle, eller laver nogle selv.

Picons – sådan gør du

I nogle images til Vu+ Duo boksen, f.eks. det fra Openpli, er det muligt at hente picons ind via plugin menuen. Her findes der kanallogoer for en række satellitpositioner. Men du kan dog sagtens komme ud for de ikke alle er med og hvad så?

Picons – sådan tilføjer du logoer

Programmet PiconCreator er et oplagt valg til at opdaterer eller tilføje nye kanalogoer med. Du kan hente programmet på http://www.designasp.net/dreambox/Picon-Creator.aspx

PiconCreator kræver inden installation at du har installeret .NET Framework 4.0 og SQL Server Compact 3.5 SP1. Der er links til disse i Readme.txt filen, der følger med i den fil du henter med programmet.

Kanallogoer kan du blandt andet finde via  lyngsat-logo.com/ og du kan redigere filerne i gratis billedeprogrammer, der kan gemme i png 8 bit. F.eks. Paint.NET.

Lame DB angiver den database der er over kanaler i din Vu+ Duo boks. Du skal derfor hente den kanalliste, du aktuelt benytter i din Vu+ Duo boks. Har du et kanalredigeringsprogram installeret på din computer, såsom f.eks. DreamBoxEdit, så er det bare at hente din kanalliste fra din Vu+ Duo ned på din PC i en mappe. Det er så denne mappe, du skal finde lamedb filen i ved at klikke på browse.

Nå du har hentet din lamedb fil ind, får du en liste med alle kanalerne i din boks. De er som standard sorteret efter navn alfabetisk.

Du skal nu også vælge en mappe hvor kanallogoerne, altså picon filerne du redigerer skal gemmes. Klik browse og vælg en mappe f.eks. en ny du laver med navnet picons.

Picons tip: Du kan med fordel lægge dine picons i en mappe på en USB nøgle som du sætter i permanent på bagsiden af boksen. Dermed undgår du at harddisken skal starte op, såfremt den er gået i dvale, når du skifter kanal.
Dine picon filer skal ligge i en mappe kaldet picon i roden af din usb nøgle. Bruger du Openpli så behøver du ikke gøre mere, men visse andre software images kan kræver at du sætter boksen op til at benytte USB.

Herefter er det bare at markere den kanal du vil ændre/tilføje kanallogo for. Der er også mulighed i programmet for at søge efter logo på lyngsat-logo.com.

Størrelsen af logoet skal typisk, såfremt du bruger et skin af HD typen, være 100 pixels bred og 60 pixels høj og det skal være af png format. Vil du være på den sikre side skal du holde dig til filformatet PNG 8. 8 står for 8-bit farve, og det begrænser dig til 256 farver. Tilsyneladende så ødelægger PiconCreator desværre gennemsigtigheds information i billederne, når de gemmes derinde, så det kan ikke betale sig at lave sådanne. Der er også et andet program PiconManager (v1.24) som du kan prøve i stedet for PiconCreator, men det virker ikke så brugervenligt.

Derefter skal du klikke på browse for logo og klik save logo. Det gemmer en ny picon fil med det rette filnavn, så boksen ved at det hører til den specifikke kanal.

Når du har gemt dit logo skal dette lægges på boksen via FTP, eller såfremt du har dem på USB nøgle, så er det bare at gemme det nye logo direkte på denne.

Såfremt du vil gemme picon billedet på harddisken, så er det under media/hdd/picon når du er forbundet via FTP.

Du kan også kopiere direkte via FTP til USB nøglen i boksen ved at gå ind under media/usb/picon

Skulle du ønske at redigere et picon billede for en kanal, kan du også hente billedet den anden vej, redigere det på din pc, gemme det og overskrive det på boksen.

I samme kategori

Back to top button