TV-NytViasat

Viasat Series og Film Hits går i luften 10. november

Viasat Series Viasat Film HitsSom vi tidligere har skrevet så lancerer Viasat to nye tv-kanaler, Viasat Series og Viasat Film Hits. Vi har nu fået en officiel pressemeddelelse omkring lanceringen 10. november, så den får du herunder.

Viasat Series

Programfladen på ”Viasat Series” består ganske enkelt af nonstop populære tv-serier hele døgnet. En stærk cocktail af helt nye serier blandet med klassiske serier. Alle afsnit fra kanalen kan også ses på Viaplay, og der lægges ud med bl.a. Empire, Nurse Jackie, Californication og Blue Bloods.

Viasat Film Hits

Den nye ”Viasat Film Hits” er en filmkanal, der kan øse ud af de største blockbusters, tidsløse klassikere og prisvindende dramaer – alle de store hits som Hunger Games, Tootsie og Braveheart.

”Viasat Series og Viasat Film Hits styrker vores målsætning og giver plads til de mest omtalte, efterspurgte og elskede titler på markedet. Vi har lyttet til kunderne og håber, at de bliver ligeså glade for kanalerne og programmerne, som vi er,” siger Kenneth Krabbe, VP Pay TV i MTG Danmark.

Flere kanaler får et løft

Viasat løfter hele porteføljen af filmkanaler i forlængelse af lanceringen af de nye kanaler:

  • Viasat Film Family vil inddrage programmer fra Disney Jr. og bliver dermed en kanal med indhold for alle seere mellem 8 og 80 år
  • Viasat Film Comedy åbner i dagtimerne for klassiske komedieserier
  • Viasat Film Hits erstatter Viasat Film Classic og Viasat Film Drama og bliver således kun tilgængelig i SD udgave
  • Viasat Nature udvider timerne i den bedste sendetid og erstatter Viasat Crime. Det bedste af kriminalstoffet kan nu ses på Viasat Series og Viaplay
  • Viasat Film skifter desuden navn til Viasat Film Premiere

Flere sendetimer

Alt i alt betyder disse ændringer, at det samlede Viasat-udbud lever helt op til det, kunderne efterspørger, samtidig med det samlede tv-udbud øges med 14 timer i døgnet på tværs af alle kanaler. Kunderne vil opleve, at de får mere kvalitetsindhold end nogensinde før.

“Godt indhold skal være til rådighed. Derfor lægger vi det også i arkivtjenesten hos Viasat, hos vores partnere og på Viaplay, så kunderne reelt opnår nye valgmuligheder for at benytte det,” siger Kenneth Krabbe.

Kanalerne kan ses af alle abonnenter på Viasats filmpakker.

I samme kategori

Back to top button