ViasatBranche-Nyt

Viasat relancerer viasat.dk som underholdningssite

viasatdkI dag relanceres viasat.dk, og sitet har fået en ekstrem make-over. Tidligere var der hovedsageligt fokus på en præsentation af de forskellige tv-pakker, som kunderne kunne købe. Nu handler det i højere grad om at invitere brugeren inden for i Viasats store underholdningsverden.

Et køb af en tv-pakke er fortrinsvis motiveret af, at pakken indeholder den foretrukne underholdning. Derfor er det også vigtigt, at underholdningen er i centrum, når forbrugeren stifter bekendtskab med Viasat. Af den grund har Viasat relanceret sit website, så den enkelte bruger i højere grad mødes af de mange gode oplevelser, der venter med køb af en Viasat tv-pakke. Dette uanset om kunden modtager Viasat via parabol eller via en anden distributionsform som kabel-, fiber- eller bredbånds-tv.

”Viasats tv-kanaler kan fås på mange forskellige måder, og derfor er det vigtigt for os, at vores nye site kan imødekomme den enkelte kunde, uanset hvordan vedkommende modtager sit tv-signal. Vi har rettet fokus mod at give den enkelte en stærk præsentation af vores store underholdning-, sport- og filmverden kombineret med Viasats gode dokumentarkanaler, for i vores verden er underholdning omdrejningspunktet. Derudover har vi lagt vægt på, at det skal være let for brugeren at navigere rundt på sitet, fordi det er en væsentlig årsag til, at brugeren kommer igen,” siger marketingchef for Viasat, Robin Kristensen.

Foruden et helt nyt visuelt udtryk, som samtidig er meget mere nutidigt og moderne, er sitet også optimeret til flere enheder. Faktum er, at mere end 40% af de besøgende på viasat.dk anvender en mobil enhed, og derfor er det nødvendigt, at brugeroplevelsen er god uanset brug af pc, smart phones eller tablets.

Kilde: Viasat

I samme kategori

Back to top button