ViasatBranche-NytHDTV

Viasat har sagt ja til at distribuere TV 2s nye sportskanal

viasat logoNår TV 2s kommende sportskanal går i luften i januar 2015, bliver kanalen også tilgængelig for Viasats kunder. Dermed er fem af Danmarks store tv-distributører og en række antenneforeninger med til at sende sportskanalen ud til danskerne fra kanalens premiere.

TV 2s sportskanal overtager pladsen efter TV 2 FILM, der lukker til nytår. Allerede ved offentliggørelsen i august af sportskanalen var der indgået aftale om kanalkonverteringen med tv-distributørerne Canal Digital, Stofa, Waoo! og Boxer. Og nu følger altså også Viasat med. Viasat oplyser overfor DIGITALT.TV at kanalen vil blive udsendt i HD.

– Viasat er ikke distributør af TV 2 FILM, men har sagt ja til TV 2s sportskanal. Aftalen med Viasat betyder derfor, at TV 2s sportskanal – og dermed TV 2s samlede kanaludbud i 2015 – er endnu bedre repræsenteret hos de store tv-distributører end hidtil. I det hele taget mærker vi stor interesse for sportskanalen i tv-markedet, siger kommerciel direktør Flemming Rasmussen, TV 2.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button