Viasat 3D viste NHL udendørskamp

| søndag 02. jan, 2011 11:18 | 0 Kommentarer

Viasat 3D har haft premiere på live sport i 3D til danske seere. Det skete med opgøret mellem Pittsburgh Penguins-Washington Capitals der blev vist natten til søndag 2/1. Kampen var, udover at blive vist i 3D, også speciel på den måde at den blev spillet udendørs på Pittsburgh Steelers hjemmebane. Kampen skulle have været spillet 19:00 søndag aften dansk tid men blev udsat til 02:00.

NHL kampen fungerede ganske fornuftigt i 3D synes jeg. Mest dybde var der i synsvinkler i forholdvis lignende niveau med spillerne, og det blev da også til lidt god gammeldags nævekamp, som det kan ses på videoen herunder.

Viasat 3D viste allerede 2. juledag live sport med en kamp fra den engelske Premier League, men denne kunne  af rettighedsmæssige årsager kun ses af svenske kunder.

Del på:

Tags: , ,

Gemt under:: Viasat