Viaplay først med komplet Star Wars saga

| mandag 15. aug, 2016 16:18 | opdateret 25. aug, 2016 kl. 11:28 | 0 Kommentarer

Star Wars ViaplaySom den første nordiske streamingtjeneste tilbyder Viaplay sine brugere den komplette Star Wars-saga i sit basis-udbud fra den 19. august.

Med alle syv Star Wars-film tilgængelige på Viaplay er der dømt guf for aficionados! Så sæt tændstikker i øjnene og gør klar til 15,5 time i selskab med Luke Skywalker, Prinsesse Leia, Obi-Wan Kenobi, Darth Vader og alle de andre.

De syv Star Wars-film er:

Star Wars episode 1 – Den usynlige fjende (The Phantom Menace – 1999)
Star Wara episode 2 – Klonernes angreb (Attack of the Clones – 2002)
Star Wars episode 3 – Sith-fyrsternes hævn (Revenge of the Sith- 2005)
Star Wars episode 4 – Stjernekrigen (Stjärnornas krig, A New Hope – 1977)
Star Wars episode 5 – Imperiet slår igen (The Empire Strikes Back – 1980)
Star Wars episode 6 – Jediridderen vender tilbage (Return of the Jedi -1983)
Star Wars episode 7 – The Force Awakens (2015)

Det eneste, du skal tage stilling til, er, hvilken rækkefølge du ønsker at se filmene i. Her er nogen varianter til inspiration:

Episodisk:
Se episoderne i kronologisk rækkefølge; start med episode I og afslut med episode VII. Problemet med denne variant er, at det ødelægger et par overraskelsesmomenter undervejs. For nye seere kan det være uheldigt.

Efter udgivelse:
Se episodene i den rækkefølge de blev produceret, med episode IV til VI først, derefter episode I til III og afslut med episode VII.

Flashback-varianten:
Se episode IV og episode V først, gå derefter tilbage og se episode I til III som flashbacks, før du afslutter med episode VI og VII. Dette rammer de nye film ind i den originale trilogi, og skaber en cliffhanger-effekt fra episode V, som bliver forløst i episode VI.

Machete-varianten: 
Enkelte Star Wars-fans foretrækker at skære episode 1 helt ud, og denne praksis har faktisk fået et navn når det kommer til at se Star Wars: Machete Order. Bortset fra den manglende episode, er rækkefølgen som i Flashback-varianten: IV, V, II, III, VI og til sidst, VII.

Kilde: Viaplay presse

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming