TV3 Play bliver til Viafree – ny streamingtjeneste fra MTG

| onsdag 27. apr, 2016 11:46 | 0 Kommentarer

Familien fra bryggen tv3 2015Viafree hedder en ny streamingtjeneste fra MTG, der også står Viaplay. Viafree bliver som navnet antyder en gratis tjeneste baseret på reklameindtægter og den lanceres i Danmark, Norge og Sverige.

Indholdet bliver det samme som du måske kender allerede fra gratistjenesten TV3 Play. F.eks. med afsnit af Familien fra Bryggen og Paradise Hotel fra TV3, desuden er der indhold fra Comedy Central og MTV.

“Vi glæder os til at introducere Viafree til danskerne. Det er næste naturlige skridt i udviklingen af digitalt indhold, og vi ser det som en ny samlet destination af indhold, hvor alle er inviteret med. Vi gør vores gratis indhold så let og bredt tilgængelige som muligt.

Vores ambition er at tiltrække andre indholdspartnere til Viafree, som kommer til at leve sideløbende med Viaplay, som jo er vores premium on demand betalings-tjeneste”, udtaler Oliver Andersen, digital direktør i MTG Danmark.

Viafree lanceres engang efter sommeren 2016.

Kilde: MTG presse via Mediawatch.dk

Del på:

Gemt under:: Streaming