Branche-NytStreamingnyt

Venstre foreslår en Danflix

Venstre ønsker at skabe en dansk public service-pendant til den populære streamingtjeneste Netflix, som skal finansieres af licensmidler.

Tjenesten Danflix skal tilbyde danskproduceret indhold på en app og en 24-timers tv-kanal.

– Når vi kalder den Danflix, udspringer det selvfølgelig af Netflix. Men det er samtidig en måde at understrege på, at vi mener, at vi i fremtiden skal samle alt dansk indhold et sted.

– Det skal være nemt for forbrugerne at gå til det. Derfor er vores forslag, at man laver en Danflix-app og en Danflix-kanal. Så vil forbrugerne ret hurtigt blive vant til, at det er der, man går ind, hvis man vil se dansk public service-indhold, siger Venstres kultur- og medieordfører, Britt Bager.

Forslaget kommer som optakt til forhandlingerne om et nyt medieforlig, der skal træde i kraft 1. januar 2019. Ifølge Britt Bager vil regeringen præsentere sit samlede bud på et medieforlig omkring 1. februar. Venstre melder allerede nu at de ønsker at skære 400 millioner kroner af DR’s budget.

Kilde: Nordjyske.dk

I samme kategori

Back to top button