Var YouBio en fejltagelse?

| torsdag 20. feb, 2014 16:27 | opdateret 10. okt, 2014 kl. 10:26 | 6 Kommentarer

YouBioDa YouBio lancerede for lidt over et år siden så var målsætningerne for streamingtjenesten store. Man ville sætte sig på 50% af det abonnementsbaserede streamingmarked, men nu erkender TDC’s Chief Content Officer Ulf Lund at det var for optimistisk. 

Der er ingen tvivl om, at vi var overmodige, da vi sagde, at vi skulle have 50 pct. af det abonnementsbaserede streamingmarked, ligesom vi har på det digitale udlejningsmarked. Det har vi ikke opnået. Det har Netflix til gengæld,” udtaler Ulf Lund til Mediawatch.dk

Selv om det primært er klager over manglende HD og 5.1 lydkvalitet og udbredelse i forhold til platforme, vi har set her på DIGITALT.TV, så ser TDC selv det, at man har haft for lidt børneindhold på YouBio som en væsentlig årsag til, at det ikke er gået, som man havde håbet. YouBio har for nylig indgået aftale om mere børne-tv fra SF Film.

Også manglende fulde seriepakker med alle afsnit nævnes også. Senest er det kommet frem, at YouBio bredbåndskunder ikke længere tilbydes nye HBO serier.

Netflix ikke en konkurrent?

TDC’s Ulf Lund forholder sig overfor Mediawatch.dk også til Netflix.  – I dag kan man godt spørge, om Netflix overhovedet er vores konkurrent, eller om det ikke blot er et udmærket supplement til mange andre tv-tilbud? Man kan godt argumentere for, at vi også burde have omfavnet Netflix, men det er let at være bagklog, slutter han. 

Kilde: Mediawatch.dk via Flatpanels.dk

Del på:

Tags:

Gemt under:: Streaming

Kommentarer (6)

  1. mich siger:

    Manglende børne materiale kan da have en mindre del af årsagen, men den reelle årsag er efter min mening

    1. en højre pris og mange film skal der betales ekstra for
    2. manglende HD / 5.1 dolby lyd
    3. de lovede 3000 abonnements film blev langt fra indfriet, kun godt 1200 film (når der ses bort fra dokumentarer)

  2. Per M siger:

    Man kan også tilføje:

    4. Den ikke særligt kloge idé også at indgå en samarbejdsaftale med C More, når det selskab ikke har formået på noget som helst tidspunkt at indgå gode aftaler med de amerikanske film og tv selskaber.

  3. martin siger:

    Punkt 5: Forvirrende produkt, der blander alt for meget sammen. Det er ikke nemt at sælge en (discount) sweitzerkniv på et marked, hvor konkurrenterne er meget mere målrettede i deres produkt.

  4. mich siger:

    Punkt 6. Kun på nyeste samsung og lg modeller, kom alt for sent til samsung, og store problemer med disse apps.

  5. mich siger:

    Iflg rekordere.dk så har Netflix 9 gange (440.000)så mange husstande som Youbio (50.000)

  6. henrikg73 siger:

    Man kunne også tilføje: Søgefunktionen på YouBio?

Skriv et svar