TV-NytBranche-Nyt

Værtsrokeringer i Frihuset

perter tanev
STV/TV 2

Det kommer ikke til at handle om vejr i Frihuset – og så måske alligevel lidt. Faktum er i hvert fald, at Peter Tanev, som vi kender så godt fra TV 2|VEJRET, fra tirsdag 22. oktober også vil være at finde i Frihuset på TV 2 Fri, hvor han vikarierer for vært Flemming Rune, der har fået orlov i fem måneder for at skrive en bog.

Tanev, der har en bachelor i klimatologi og elsker alt ved vejret, ser frem til sine vagter i det naturskønne område i Odsherred og Frihuset:

– TV 2 Fri og Frihuset er en gave til et udemenneske som mig. Tænk at kunne kombinere vejr, natur og arbejde i ét! Jeg glæder mig helt vildt til at kunne gå i dybden med nogle af de ting, som vi kun berører ganske kort i vejrudsigterne, og så glæder jeg mig rigtig meget til at kunne give seerne en masse frisk luft og inspiration ind i deres stuer. Vejret vil selvfølgelig betyde noget – vi er jo ude i det hver dag – så mon ikke der kommer en forklaring eller to, siger Peter Tanev, der samtidig fortsætter som vejrvært på TV 2.

Frihuset i fremtiden
TV 2 Fri har siden sin start i maj måned i år fået rigtigt godt fat i sin målgruppe, og det skyldes ikke mindst Frihuset, som er kanalens faste omdrejningspunkt, hvorfra der sendes direkte tv to timer i hverdagene.

– Frihuset er TV 2s Fris flagskib, og det er vigtigt, at vi hele tiden udfordrer os selv indholdsmæssigt og udvikler vores kanal. Derfor vil vi i det nye år sætte meget mere fokus på have og gør-det-selv i Frihuset med to nye værter, der kan gå endnu mere i dybden på de to fagområder, siger kanalchef for TV 2 Networks, Sune Roland.

Peter Rygaard og Elizabeth Anderson TV 2 Fri
Peter Rygaard og Elizabeth Anderson Foto: TV 2 Fri

Det betyder et “på gensyn” til de to værter, Peter Rygaard og Elizabeth Anderson, der fra 1. januar 2014 ikke længere er faste værter i Frihuset:

– Peter Rygaard og Elizabeth Anderson fortjener stor ros og tak for deres kæmpe indsats på TV 2 Fri. De har begge en stor del af æren for, at Frihuset har opnået så stor succes og er blevet en darling for seerne, siger TV 2-redaktør for Frihuset, Micha Barken-Fuglede.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button