US Open tennis 2016 på Eurosport, Dplay og Eurosport Player

| mandag 29. aug, 2016 18:19 | 0 Kommentarer

US Open TennisDer er tennis af højeste karat på programmet i de kommende uger fra årets sidste Grand Slam, US Open. Eurosport 1 og Eurosport 2 byder igen på toptennis direkte fra New York.

Foruden Roger Federer, der vandt turneringen fem gange fra 2004 til 2008, er hele verdenseliten samlet, og på herresiden er den serbiske verdensetter,Novak Djokovic, umulig at komme uden om, når snakken falder på favoritværdighed.

Førsteudfordreren til serberen er sommerens britiske OL-guldvinder, mener Eurosport kommentartor Michael Mortensen:

Andy Murray har vundet både Wimbledon og OL denne sommer, så han kommer sprængfuldt med selvtillid, og bliver vanvittigt spændende at følge”.

Rafael Nadal er også en farlig spiller. Han har vundet US Open tidligere og gjorde en god figur ved OL, ligesom man ikke må glemme spillere som Stanislav Wawrinka, Kei Nishikori og Marin Cilic”.

På kvindesiden er førsteseedede Serena Willians turneringens helt store favorit på hjemmebanen i det amerikanske.

Følg US Open hver dag på Eurosport 1, Eurosport 2 og eurosportplayer.dk fra den 29. august til den 11. september. På Eurosport Player er der fritvalg mellem de mange baner der spilles på.

Du kan også som Dplay Sport abonnent se US Open tennis.

Del på:

Tags: , ,

Gemt under:: TV-Nyt