Branche-NytNorlys

TV3 kanaler gav ikke Boxer flere kunder

Boxer TV32013 var året hvor Boxer endelig fik adgang til at levere TV3 og TV3 Puls, men de 2 kanaler har ikke givet flere kunder. Kundetallet var på 340.000 inden de 2 kanaler kom med hos Boxer, og det er uændret efter TV3 og TV3 Puls er kommet til.

Derfor konkluderer Boxers direktør Steen Ulf Jensen overfor Brancheforeningen Forbrugereleketronik’s nyhedsbrev Digimail at bortset fra TV 2, så er ingen andre kanaler i dag er så stærke, at de trækker kunder til. I grunden er der kommet for mange danske kanaler, mener han.

Selv om TV3 kanalerne ikke gav flere kunder, så vurderer Steen Ulf Jensen stadig at Boxer kan vokse. “Vi anser os som en udfordrer, og det kræver produktudvikling og aggressivitet, og det vil vi fortsætte med”, siger han.

Udover de 2 Viasat-kanaler, er der i år lanceret Boxer Bio med 3.500 filmtitler og senest i oktober er der kommet HD-kanaler til. Selv om flere i markedet går mod større frihed ved kanalvalg, så fremhæver Steen Ulf Jørgensen Boxer som den mest fleksible distributør, idet kunderne selv kan sammensætte pakkerne med frit valg blandt alle kanaler.
Kilde: Digimail

I samme kategori

Back to top button