Vild med dans på Det Kongelige Teater

Vild med dans 2017 TV 2 Foto: Anders Fauerby/TV 2
TV 2TV 2 TV 2 Play fredag 27/10 TV 2 kl. 20:00

Fredag den 27. oktober vil der som altid være ‘Vild med dans’ på TV 2 klokken 20, når du tænder for dit tv. Men noget vil være anderledes. Netop den fredag rykker holdet nemlig ind på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i anledning af ‘Knæk Cancer’-ugen.

Det bliver samtidig muligt for de mange fans af ’Vild med dans’ at sikre sig billet til showet, og indtægterne fra billetsalget går direkte til ‘Knæk Cancer’-indsamlingen.

– Gamle Scene er hele Danmarks nationalscene, og det forpligter! Det bliver vildt at afvikle ‘Vild med dans’ i så fin en ramme og på selvsamme gulv, hvor kongerigets allerstørste dansere og skuespillere har trådt, siger TV 2-redaktør Thomas Richardt Strøbech.

Alle par vil gøre alt
Publikum kan forvente et storslået show samtidig med, at de kan følge de mange dansepar. Ingen af dem vil dog ryge ud denne aften, hvor fokus er på at knække cancer. Til gengæld mener redaktøren, at konkurrencen op til dette program vil blive hård.

– Jeg er sikker på, at vi får en helt ny konkurrence i konkurrencen fra nu af. For jeg ved, at alle par vil gøre alt for at blive blandt de bedste fem for at kunne få denne aften med og samtidig støtte indsamlingen, siger han.

Foruden danserne er de fire dommere naturligvis også til stede i salen og klar til at give deres point. En enkelt dommer glæder sig ekstraordinært meget til at træde ind på Det Kongelige Teater; han er nemlig balletmester på Det Kongelige Teater.

– Det er altid en fornøjelse for Det Kongelige Teater og vores medarbejdere at lægge hus og scene til begivenheder, der samler mange danskere – og det gør både ’Vild med dans’ og ‘Knæk Cancer’. Det er med stor glæde, vi går ind i arbejdet for at sikre, at ’Vild med dans knækker cancer’ kan blive en helt særlig oplevelse for både publikum og seere, siger Nikolaj Hübbe, der er dommer i ’Vild med dans’.

Foruden aftenen i Det Kongelige Teater er der solgt billetter til finaleaftenen i Horsens fredag 24. november.

Kilde: TV 2

Andre aktuelle titler på TV 2 Play

næste »

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt