Vikings - sæson 5 med flere danskere

Vikings HBO Nordic
*HBO Nordic 10 Afsnit Fra torsdag 30/11

Vikings er en af de mest sete serier på HBO Nordic, og den 30. november er der premiere på den længe ventede femte sæson, der er på 20 afsnit. Efter premierens dobbeltafsnit følger et nyt afsnit hver torsdag i otte uger. De resterende 10 afsnit kommer først senere i 2018.

Danske Alex Høgh Andersen har en vigtig rolle som vikingen Ivar the Boneless, der insisterer på at stå i spidsen for den store hedenske hær i England, mens Lagertha (Katheryn Winnick) regerer som dronning af Kattegat. Der er lagt op til opgør og interne magtkampe mellem Ragnars sønner, og der er et ønske om at ville hævne faderens død. Bjørn (Alexander Ludwig) udforsker Middelhavet, og Floki (Gustaf Skarsgård), som sørger over tabet af hustruen Helga, begiver sig til havs og overlader sin skæbne til gudernes nåde.

Sæsonen byder på sensationelle alliancer og utilgiveligt forræderi, når vikingerne kæmper for at erobre verden. Danske Marco Ilsø og Ida Marie Nielsen er også med i tilbagevendende roller i femte sæson af den populære serie. Ny på Vikings-holdet er Jonathan Rhys Meyers (The Tudors) i rollen som den krigeriske biskop Heahmund.

Kritikerroste Michael Hirst (Elizabeth, The Tudors) er manusforfatter og skaberen af sagaen om Ragnar Lothbrok og hans sønner, der er inspireret af historiske legender. Vikings er en samproduktion mellem irske og canadiske World 2000 og Take 5 Productions, og serien bliver distribueret internationalt af History.

Vikings er fornyet med en sjette sæson med 20 afsnit, hvoraf hovedrolleindehaver Katheryn Winnick (Lagertha) instruerer et afsnit. Sjette sæson optages i Irland, og optagelserne går i gang dette efterår.

VIKINGS SÆSON 5, del 1, består af 10 afsnit. Alle tidligere sæsoner bliver tilgængelige på HBO Nordic på premieredagen 30. november.

Video Thumbnail
VIKINGS Season 5 Episode 1 Promo Trailer (2017) History TV Show HD, S05xE01
Kilde: HBO Nordic

Andre aktuelle titler på HBO Nordic

næste »

Del på:

Gemt under:: Streaming