Toppen af Poppen 2017 program 5 – Søren Huss

Soren Huss Toppen af Poppen TV2 Foto: Stephen Freiheit/TV 2
TV 2TV 2 TV 2 Play søndag 24/09 TV 2 kl. 20:00

I program 5 af Toppen af Poppen er det den prisvindende forsanger fra Saybia, Søren Huss, der er i fokus, og det er med stor ærefrygt, at de andre kunstnere giver sig i kast med fortolkningerne af Sørens meget personlige tekster.

Hovedpersonen selv er også nervøs og spændt på, hvilke numre, dagen vil byde på. Det bliver en dag med store følelser og rørende sange, men også masser af smil og overraskelser.

Vi skal høre både gamle Saybia-hits og Sørens personlige danske sange fra albummet ‘Troen & Ingen’.

Om Søren Huss

Sanger og sangskriver Søren Huss startede karrieren som forsanger og sangskriver i bandet Saybia i 1993. Bandet udgav deres debut-EP, ‘Saybia’, i juli 2001, hvor man blandt andet finder singlen ‘The Day After Tomorrow’. Det store gennembrud kom året efter med det første studiealbum, ‘The Second You Sleep’. Ved Danish Music Awards i 2003 vandt de prisen for Årets danske album og Årets danske gruppe, og Søren Huss modtog desuden prisen for Årets danske sanger.

Det blev til tre studiealbums og 500.000 solgte eksemplarer med Saybia, inden bandet i 2008 besluttede at holde pause på ubestemt tid. Men i 2015 udkom de med deres fjerde album, ‘No Sound from the Outside’.

I forbindelse med pausen fra Saybia udgav Søren Huss i 2010 med sit første soloalbum, ‘Troen & Ingen’. Albummet, der i høj grad er præget af Søren Huss’ sorg over tabet af sin kæreste, fik store roser af de danske anmeldere og solgte mere end 35.000 eksemplarer. I 2011 modtog sangeren prisen som Årets danske mandlige kunstner ved Danish Music Awards. Året efter udsendte Huss sit andet soloalbum, ‘Oppefra & Ned’.

Søren Huss står bag en række store danske hits som ‘The Second You Sleep’, ‘The Day After Tomorrow’, ‘Du er’, ‘Et hav af udstrakte arme’ og ‘I Surrender’. Søren har desuden skrevet og medvirket på nummeret ‘Ocean Of You’ med Nik & Jay samt skrevet og medvirket i de to teaterforestillinger ‘Som man behager’ og ‘Svendborg Digte’ af Bertolt Brecht.

Læs mere om Søren her:

Website (Saybia)

Facebook

Facebook (Saybia)

Instagram

Andre aktuelle titler på TV 2 Play

næste »

Del på: