The Story of God – ny sæson med Morgan Freeman

Story of God nat geo
National Geographic søndag 02/04 Nat Geo kl. 21:00

Hvad er Himmel og hvad er Helvede? Hvem er de udvalgte? Findes der beviser på Guds eksistens? Det er nogle af de spørgsmål National Geographic forsøger at besvare i anden sæson af den Emmy-nominerede serie The Story of God med Morgan Freeman, der har premiere d. 2. april kl. 21.00 på National Geographic.

Profeter, åndelig indsigt og et liv efter døden er evigt gyldige mysterier. National Geographic søger svar på nogle af menneskehedens største spørgsmål i anden sæson af den Emmy-nominerede serie The Story of God med Morgan Freeman, der har premiere søndag d. 2. april kl. 21.00. Freeman vil igen tage seerne med verden rundt i en jagt på tværreligiøs forståelse og tilhørsforhold set gennem verdens største religioner, videnskab, antropologi og arkæologi.

“Noget af det, vi elsker mest ved at lave denne serie, er at finde de indbyrdes forbundne tråde alle mennesker deler på tværs af forskellige kulturer, trosretninger og ideologier, når det kommer til at søge forståelse af livets store mysterier,” siger Freeman. “Jeg håber, at denne serie fortsætter med at ikke bare underholde og informere, men også åbner for en dialog, der vil give os mulighed for at forstå vores naboer både i USA og rundt om i verden.”

Hver af de tre episoder i den nye sæson undersøger et nyt stort tema: “Den Udvalgte”, “Beviser på Gud” og “Himmel og Helvede” I hver episode mødes Freeman med almindelige mennesker, religiøse ledere, forskere og arkæologer, der kan hjælpe ham til at forstå disse store emner. Blandt de medvirkende er:

  • En 9-årig dreng, som tibetanske munke mener er reinkarnationen af en lama – en buddhistisk spirituel lærer
  • Høvding Arvol Looking Horse, vogteren af Nakota, Lakota og Dakota stammernes hellige fredspibe
  • Kenneth Bae, den kristne missionær, der blev holdt fanget i Nordkorea i to år
  • En kvinde, hvis hjerte stoppede i mere end otte minutter, som i detaljer beskriver den følelse af Himmerige, hun havde i det tidsrum
  • Teoretisk fysiker, Ard Louis, der mener, at man kan finde Gud i videnskaben. Jo dybere han går ned i sine studier, jo mere han ser tegn på det guddommelige.
  • Et besøg i en kirke, hvor menigheden tilbeder Gud ved at tale i tunger
  • En arkæologisk udflugt til de nyligt opdagede afbildninger af Himmerige og Helvede lavet af Cherokee- indianernes forfædre

Serien besøger også nogle af verdens helligste steder, herunder Angkor Wat i Cambodia, som er bygget i det 12. århundrede som en model af Hinduernes himmel; Devil’s Tower i Wyoming, som Lakota stammen mener, er et spirituelt kraftcenter; De undersøiske huler, eller “cenotes,” i Mexico, som mayaerne mente var indgangene til Himmerige og Helvede; samt Det Gyldne Tempel i Amritsar i Indien, Sikhernes vigtigste helligdom; og Meskel festen i Etiopien, hvor man fejrer opdagelsen af St. Helenas kors.

Del på: