Tæt på sandheden – Jonatan Spang laver satirisk gennemgang af ugen, der gik på DR2

Tæt på sandheden Jonathan Spang DR2Foto: Bjarne Bergius Hermansen
DR2 DR TV søndag 17/09 DR2 kl. 21:00

Jonatan Spang giver ugens nyheder en tur i satiremaskinen i DR2’s nye, aktuelle satireprogram ’Tæt på Sandheden’. Hvis det står til ham, er der i dén grad brug for at kunne grine af verdens udfordringer.

Klimaforandringer, indvandring, skat, bandekrig, krænkelseskultur, atomkrig og andre aktuelle nyheder vil derfor komme i kyndig, satirisk behandling af Jonatan Spang søndag aften, når det er sidste chance for at grine af ugen, der gik.

På klassisk late night show-vis vil Jonatan Spang se på hykleriet over en bred kam. Ingen er hellige, og ingen er fredet. Han vil i programmet gøre opmærksom på nyheder, som han synes virker åbenlyst håbløse. Og i de helt grelle tilfælde tage sagen i egen hånd, gribe ind i virkeligheden og komme med personlige, overraskende bud på, hvordan vi kan løse problemerne. Det er et aktualitetsprogram, som på satirisk vis ikke er bange for at fælde dom over dem, vi har talt om i den forgangne uge.

Flemming Hedegaard Larsen, kanalchef for DR2, fortæller om programmet:

”DR2 har en lang og flot tradition for satire, og med ‘Tæt på sandheden’ vil DR2 skrue op for samfundssatiren på kanalen. Satiren er et stærkt greb til at afvæbne automatreaktioner, få vendt tingene på hovedet og få os til at se tingene i et nyt lys. Derfor er satire så vigtigt, fordi den får os til at reflektere – og med ‘Tæt på sandheden’ håber jeg netop, vi vil reflektere og se ugens nyheder i et nyt lys.”

Jonatan sparker samtalen i gang

Jonatan Spang er oprindeligt uddannet skuespiller fra Aarhus Teater og har arbejdet med comedy og satire i mange afskygninger gennem de seneste 20 år. For første gang skal han lavet et tv-show, som er en drengedrøm for ham at få udlevet, og han glæder sig til komme med et nyt indspark til en lang og stolt tradition for tv-satire på DR2, fortæller han og uddyber:

”Jeg glæder mig super meget til at lave et aktuelt satireprogram på tv, som forhåbentlig skal give danskerne lyst til at se, hvad der foregår i verden. Når det er sjovt, kan man måske overskue at høre om fiskekvoter, romaer og 4.bølge-feminisme. Jeg vil gerne lave et program, der giver folk noget at grine af og sætter gang i nogle tanker, som kan starte en samtale. Det er klart mit formål med programmet at give folk noget at tale om, når latteren har lagt sig.”

Søndag aften kan man vælge at se ’21 Søndag’ på DR1, eller man kan vælge den frække dreng i klassen over på DR2, som vil behandle ugens nyheder på ny og satirisk vis.

Andre aktuelle titler på DR TV

næste »

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt