Superheroes Decoded - Ny miniserie

History søndag 03/12 History kl. 22:00

På HISTORY klæder vi verdens største og mest ikoniske superhelte helt af i denne nye, todelte dokumentar. Programmet byder på dybdeborende interviews med DC Comics- og Marvelskaberne samt sjældne filmklip, klassiske tegneserier og historisk arkivmateriale. I selskab med snesevis af popkultureksperter og fans ser vi på den moderne mytologi, som blev skabt i det 20. århundrede – og som elskes af folk i alle aldre over hele kloden. I dokumentaren medvirker bl.a. Game of Thrones’ forfatter George R. R. Martin, Iron Man-instruktøren Jon Favreau, tidligere præsident for Marvel Comics Stan Lee og forfatter og tegneserieskribent Brad Meltzer.

Første del ser på skabelsen af superhelten. Disse mytiske helte legemliggjorde datidens dybeste frygt og største forhåbninger, for eksempel Superman, Wonder Woman og Spiderman. Anden del ser på hvordan outsidere blev til helte, for eksempel X-men, Hulk og Iron Man, der alle fra begyndelsen har udfordret autoriteterne og kæmpet for den lille mand.

Del på: