Den store bagedyst 2017 – Finalen

den store bagedyst 2017 deltagere dr1 Foto: Bjarne Bergius Hermansen
DR1DR1 DR TV onsdag 29/11 DR1 kl. 20:00

Timm Vladimir byder endnu engang velkommen i den smukke barokhave på Clausholm Slot, hvor 10 nye deltagere og to nye dommere venter spændt på at bage og smage sig ind i danskernes efterårsdunkle stuer. Det er 6. sæson af ’Den store bagedyst’ der havde premiere onsdag den 4. oktober klokken 20.00 på DR1.

Den store Bagedyst finalen 29. november kl. 20:00

Så er det finaletid i Den store bagedyst! De tre dygtige finalister skal vise, at de mestrer chokoladetempereringens kunst, når dommerne vil se lækre, blanke fyldte chokolader.

De tre finalister er

  • Jesper Søvndal, 28 år, Kolding
  • Andrea Søllested, 50 år, Næstved
  • Kirsten Jazmin Thur, 21 år, Odense

Den hemmelige udfordring er en særdeles vanskelig kage, der skal åbne sig som en blomst, når den serveres. Til sidst får deltagerne frit slag – og fem timer – til at fremtrylle en fantastisk og personlig kage, der skal sikre en af dem titlen og æren som vinder af Den store bagedyst 2017.

Den Store Bagedyst deltagere 2017

den store bagedyst 2017 deltagere dr1

Foto: Bjarne Bergius Hermansen

DE TI DELTAGERE

Anton Dahl Grue, 20 år, Lyngby

Nicolai Mouritzen, 43 år, Hellerup

Jesper Søvndal, 28 år, Kolding

Kirsten Jazmin Thur, 21 år, Odense

Nipuni Julie Jakobsen, 27 år, Aarhus C

Rosa Christensen, 59 år, Glyngøre

Anam Akhtar, 28 år, København NV

Lisette Toth Larsen, 35 år, København Ø

Jacob Lund Hjort, 30 år, København Ø

Andrea Søllested, 50 år, Næstved

Nye eventyr venter for de forventningsfulde deltagere og dommere, når de i ni programmer udfordres af nye konkurrencer, ukendte metoder og kompliceret bagværk, der kan få mundvandet til at løbe på de fleste. Søren Olsen, der er redaktør på ’Den store bagedyst’, glæder sig til, at seerne skal møde de nye deltagere, som alle tager os med ind i deres personlige bageverdener:

”Jeg glæder mig til, at seerne skal lære de 10 nye deltagere at kende – de er fantastiske. Vi har endnu engang fundet 10 nye, skønne personligheder, der repræsenterer danskerne på kryds og tværs, og jeg er sikker på, at alle vil finde én, der er deres favorit, og som de vil holde med i programmet.”

De 10 nye amatørbagere er mellem 20 og 60 år og kommer fra alle dele af landet. Fælles for dem er naturligvis deres store kærlighed til bagning og bagværk. Den 59-årige bedstemor Rosa bager med sine børnebørn, som elsker hendes kager. 21-årige Kirsten får blandt andet sin inspiration, når hun roder med sin folkevognsboble i garagen. 27-årige Nip bager næsten hver dag, hvilket spreder stor glæde i studiegruppen. 30-årige Jacob elsker at rejse og opdage nye, spændende madvarer. Han kan finde på at rejse til et nyt land, bare for at gå på opdagelse i det lokale supermarked.

Deltagerne inspireres af alt fra kunst, rejser og noget så utraditionelt som bilmekanik, hvilket allerede kommer til udtryk i første program, hvor deltagerne udfordres og blandt andet skal fortolke den gode gamle ’snitte’. Hvordan det tager sig ud, kan man se i første afsnit, der, som noget helt særligt, varer halvanden time, så vi rigtigt kan lære de nye deltagere og dommere godt at kende.

Ny dommerduo med humor og tysk accent

I denne sæson skal vi ikke kun byde 10 nye deltagere velkommen. Programmet har nemlig fået to nye, dygtige dommere, som skal smage, vejlede og bedømme deltagernes bagværk. Den nye dommerduo består af Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo. De to har tilsammen mange års erfaring bag sig i bagningens og dessertens kunst.

”Seerne kan i særdeleshed glæde sig til at møde de nye dommere – to meget kompetente mennesker med egen stil og egne meninger om, hvordan kager og brød skal være. Katrine har jo en mangeårig konditorbaggrund og Markus en baggrund som bager og dessertkok. Og så er han tysker, hvilket ikke går upåagtet hen i programmet, og som han selv har en utrolig humoristisk tilgang til. Det, at han kommer fra en anden kultur, afspejler sig desuden i den måde, han ser på kager på, hvilket bliver spændende og nyt,” siger Søren Olsen, der er redaktør på ’Den store bagedyst’.

Bageglade danskere

De kolde måneder kommer nærmere, men heldigvis er vi danskere verdensmestre i “hygge”, hvilket især kan ses, når danskere endnu engang sætter sig sammen i stuen og ser ’Den store bagedyst’. Programmet samler familier og venner på tværs af generationer, og sidste år fulgte 1.038.000 i gennemsnit med i programmet og finalen blev set af hele 1.218.000 danskere.

Årets nye dommer Katrine Foged Thomsen glæder sig til sæsonpremieren og håber, at programmet vil give de mange danskere, som følger med, mod på at prøve kræfter med selv at hoppe i forklædet og afprøve nye og sjove bagemetoder, fortæller hun og uddyber:

”Programmet skal være med til både at underholde, men bestemt også at inspirere danskerne til at prøve noget nyt, samt at ændre vores madvaner- og forståelse. Det skal være sjovt at være i køkkenet, og man skal turde eksperimentere og fejle, og det tror og håber jeg på, at programmet vil inspirere seerne til,” siger Katrine Foged Thomsen, dommer i ‘Den store bagedyst’.

De to første programmer varer halvanden time.

OM DOMMERNE

Markus Grigo
47 år
Bor alene i Helsingør. Har en kæreste, der også har en søn
Har to børn på 16 og 18
Er uddannet bager, kok og nåede halvvejs i tjeneruddannelsen
Arbejder i dag som teknolog i et firma, der fremstiller maskiner og chokolade til kageindustrien
Dyrker kampsporten krav maga, styrketræning og crossfit
Er født og opvokset i Tyskland, kom til Danmark i 1991

Katrine Foged Thomsen

39 år
Bor i Søborg med sin mand og to piger på 11 og 13 år
Er uddannet konditor
Driver fire konditorier/caféer i København
Er opvokset på en kro i Jylland, så har tilbragt det meste af sin barndom i et køkken

Andre aktuelle titler på DR TV

næste »

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt