Skam finale kan ses lørdag hos YouSee

| fredag 23. jun, 2017 08:33 | 1 kommentar
skam

Det lakker mod enden for SKAM, og lørdag aften kan man for sidste gang følge Sana, Noora, Vilde, Isak og de andre unge på Hartvig Nissens gymnasium i Oslo. Rigtig mange danskerne har fulgt Sanas udfordringer med venner, kærlighed og falske profiler i seriens fjerde og sidste sæson, og for YouSees tv-kunder har det været muligt at følge strabadserne live via NRK3 hver fredag aften. Via YouSees tv-app kan de også se seriens allersidste afsnit samtidig med nordmændene. Det er lørdag aften kl. 23.30 at det sidste afsnit af SKAM ruller over skærmen på NRK3.

”Fjerde sæson af SKAM har været en af de mest sete udsendelser i vores tv-app og blandt vores unge kunder klart det mest sete. Selvom NRK3 har gjort det muligt, at man også uden for Norge kan se ugens klip løbende på SKAM-bloggen, har der været stor interesse for at se de fulde afsnit af SKAM live via NRK3 hver fredag – eller via vores tv-arkiv senere på ugen. Derfor forventer vi også, at en del SKAM-fans kigger med lørdag aften,” siger Christian Morgan, indholdsdirektør i YouSee, der selv vil følge med, når der sættes punktum for en af de største tv-succeser de seneste år.

Fremtidens indhold går nye veje
Da YouSee i februar gav alle deres tv-kunder adgang til NRK3 og fjerde sæson af SKAM, var det netop for at få det gode indhold ud at leve hos tv-kunderne.

”NRK har med SKAM skabt en enorm succes, og den ville vi gerne dele med vores kunder. Når vi kigger ind i fremtiden, forventer vi at se masser af nye spændende indholdsformater komme fra ventede såvel som uventede steder. Som Danmarks største tv-leverandør vil vi selvfølgelig være en del af denne spændende udvikling og sikre vores kunder en billet på første række” siger Christian Morgan.

YouSee og SKAM
YouSee har mere end 1,3 mio. husstande som tv-kunder, og de har alle haft mulighed for at se SKAM med danske undertekster, så også de, der ikke kender til kosegruppa, klining og russebuss, kan være med. Alle YouSees tv-kunder kan streame NRK3 live, og kunder med adgang til arkiv kan desuden se fjerde sæson af SKAM via deres tv-arkiv i youSee Tv & Film. Også sæson 1, 2 og 3 er tilgængelige i tv-arkivet.

YouSee har sammen med nabolandskanalerne givet alle YouSees tv-kunder mulighed for at streame NRK3 siden februar.

Premiere: 24. juni NRK3 kl. 23:30
Del på:

Gemt under:: YouSee

Kommentarer (1)

  1. C. Johansen siger:

    Det er et mærkværdigt fænomen med You-See og Skam. Hele serien sendes på DR3, og alle afsnit kan streames.
    Men You-See’s kanaludbud er jo helt skævt i forhold til norsk tv. Kun én tv kanal og ingen mulighed for at købe norske tv-kanaler som ekstrakanaler. Sammenligner man fx med antallet af tyrkiske og arabiske kanaler, er resultatet nærmest grotesk.

Skriv et svar