TV-Nyt

Norskov får ikke en sæson 2

Norskov TV 2Vi har tidligere skrevet at TV 2 endnu ikke havde besluttet sig i forhold til en fortsættelse af serien Norskov. Det ville først blive besluttet til foråret lød det. Nu har man dog allerede trukket stikket til serien, som dermed nøjes med den ene sæson.

– En stor og meget bekostelig fiktionsserie skal ramme meget bredt, og her er et seergennemsnit på 634.000 ikke godt nok. Seertilslutningen og seerandelen har ikke været stigende gennem sæsonen, og i den situation vil vi prioritere andre af de spændende og gode fiktionsprojekter, som er under udvikling hos TV 2 og i produktionsselskaberne. Danske fiktionsserier har samme høje fokus for TV 2 i de kommende år, som det har været tilfældet i rekordåret 2015, siger TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang til nordjyske.dk.

I samme kategori

Back to top button