Mandefald – ny TV 2 Dokumentar

TV 2TV 2 TV 2 Play torsdag 20/04 TV 2 kl. 20:00

Når mænd går ned, går de helt ned, siger en af medarbejderne på Mandecentret på Christianshavn.
For mænd er ofte dårligere til at tale om deres problemer og har ofte heller ikke så stærkt et netværk, som kvinder har.

Mandecentret har plads 33 til beboere, som har ramt bunden efter vold i hjemme og/eller skilsmisse. Og derudover har centret rådgivet omkring 2.000 mænd i løbet af et år.

I dokumentaren ‘Mandefald’, som vises på TV 2 torsdag 20. april klokken 20.00, møder vi nogle af de mænd, der har søgt hjælp på centeret.

Han er helt almindelig
En af disse mænd er Jesper. Han er revisor, men da han blev skilt for seks år siden, begyndte han at isolere sig, fik social fobi og gik kun ud om natten. Han er far til to drenge, som bor hos ham på centret hver anden uge.

– Det første, der slår mig ved Jesper, er hans almindelighed. Hans fremtoning, sprog og erfaring. Han er et menneske, der drømmer om at blive elsket, at skabe en familie, et hjem og at have et meningsfuldt arbejdsliv. Hans krise kom, da han mistede overblikket på et tidspunkt, hvor overblikket var det eneste, der var påkrævet. I stedet for at konfrontere problemerne lod han sin angst styre sit liv mod totalt forlis. Paradoksalt nok svigtede han dermed det, han mest af alt ville beskytte, nemlig sine børn, siger instruktør på ’Mandefald’, Maya Albana.

Har mistet alt
Når mænd i krise kommer på centret, har de tit mistet alt: Deres koner, deres arbejde, deres hjem, muligheden for at være en ordentlig far for deres børn og deres identiet som mand. Især det at være en ordentlig far ligger mændene stærkt på sinde. Det er rollen som far, der forhindrer dem i helt at slippe taget – og det er også den rolle, der får dem til at kæmpe sig tilbage og få fodfæste igen.

– Kvinder, der er i krise, er ofre. Mænd i krise er tabere. Og det gør det endnu sværere for mænd for at søge hjælp. I forhold til skilsmisser sker to ud af tre skilsmisser på kvindens initiativ. Det oplever mænd som et nederlag, og de går med det selv, siger seniorrådgiver Jan Lindell.

Dokumentaren er meget andet end et program om kriseramte mænd. Det er også et program om manderollen anno 2017 og om omgivelsernes forventninger til rollen.

‘Mandefald’ er produceret af Made in Copenhagen med støtte fra Det Danske Filminstitut ved Public Service Puljen.

Andre aktuelle titler på TV 2 Play

næste »

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt