Knightfall - ny serie på HBO Nordic med danske Sarah-Sofie Boussnina på rollelisten

Knightfall HBO Nordic
*HBO Nordic torsdag 07/12

Politik, religion og kærlighed. Knightfall har det hele. Dramaserien tager os med på en rejse tilbage til middelalderen og historien om de sagnomspundne tempelriddere, den magtfulde, velhavende og mystiske orden, der skulle beskytte kristendommens mest værdifulde relikvier.

Knightfall begynder efter faldet af byen Acre, tempelriddernes sidste højborg i Det Hellige Land, hvor den hellige gral går tabt. Mange år senere dukker et spor op, og tempelridderne, ledet af den modige og selvstændige tempelridder Landry (Tom Cullen, kendt fra rollen som Anthony Gillingham i Downton Abbey) går på jagt efter den hellige gral.

Stærke temaer som religion, politik, kærlighed, magt og hævn er på spil i Knightfall, som giver et spændende indblik i det legendariske broderskabs hemmelige verden.Tempelridderne mødte mange udfordringer på deres vej; fra deres kampe i Det Hellige Land til deres sammenstød med Kongen af Frankrig og de mørke begivenheder, der førte til nedlæggelsen af ordenen fredag den 13. i 1307, en dato, vi den dag i dag forbinder med uheld.

Adelina/Sarah-Sofie Boussnina Knightfall

Adelina/Sarah-Sofie Boussnina

Danske Sarah-Sofie Boussnina spiller Adelina, en jødisk flygtning fra Det hellige land, der som barn bliver reddet af tempelridderne. Som ung kvinde i Paris, må Adelina flygte igen, men hun giver ikke op uden kamp og igen krydser hendes veje Landrys. Sarah-Sofie Boussnina har haft større roller i Lærkevej, Fasandræberne, Forbrydelsen III, Broen III, Forbandet (Svartsjön) og 1864.

Udover Tom Cullen og danske Sarah-Sofie Boussnina er Pádraic Delaney, Jim Carter og Olivia Ross med flere på rollelisten. Pádraic Delaney  (The Wind That Shakes the Barley, The Tudors) spiller Gawain, der engang var mester med et sværd, men som blev hårdt ramt ved slaget ved Acre, og Simon Merrells (Spartacus, Dominio) spiller den modige og principfaste ridder Tancrede, der ærer sit løfte til tempelridderne over alt andet. Bobby Schofield (Black Sea, Our World War) spiller den unge bonde Parsifal, der søger om optagelse i tempelordenen.

The Bourne Legacy-stjernen Jeremy Renner har været med til at producere serien, som er spækket med historiske figurer, der repræsenterer de mest magtfulde kræfter i Europa i middelalderen. Jim Carter (Downton Abbey) spiller Pave Bonifatius VIII, den hellige leder af tempelridderne, Olivia Ross (War and Peace) spiller dronning Joan af Navarre, der både er en dygtig strateg, hengiven mor og formidabel diplomat. Hun er gift med kong Filip IV af Frankrig, der på det tidspunkt er den mest magtfulde monark i Europa. Filip bliver spillet af Ed Stoppard (The Crown). Sabrina Bartlett spiller kongeparrets datter, prinsesse Isabella.

Knightfall er en A+E Studios-produktion i samarbejde med Jeremy Renners The Combine, Island Pictures og Midnight Radio. Don Handfield (Touchback, The Founder, Kill the Messenger) og Richard Rayner (L.A. Without A Map) er skabere og producerer for The Combine sammen med Jeremy Renner (The Bourne Legacy, American Hustle, The Hurt Locker). Island Pictures’ Dominic Minghella (Doc Martin, Robin Hood) er producer og showrunner. Jeff Pinkner (Lost, Fringe), Andre Nemec (Alias, Mission Impossible: Ghost Protocol), Josh Applebaum (Alias, Mission Impossible: Ghost Protocol) og Scott Rosenberg (Jumanji: Welcome to the Jungle, Beautiful Girls) er producere for Midnight Radio er J. Barry Jossen og Douglas Mackinnon er producenter. Arturo Interian er ansvarlig for produktionen for HISTORY. A+E Networks har de internationale distributionsrettigheder til Knightfall. HISTORYs originalproduktioner tæller også hitserien Vikings og krigsserien SIX, der begge kan ses på HBO Nordic. Vikings kan ses fra 30. november, når den nye sæson får premiere.

KNIGHTFALL (10 x 60) får premiere på HBO Nordic 7. december.

Video Thumbnail
Knightfall: New Series Trailer
Kilde: HBO Nordic presse

Andre aktuelle titler på HBO Nordic

næste »

Del på:

Gemt under:: Streaming