Hunting Hitler - sæson 3

History torsdag 25/01 History kl. 21:00

I første sæson fremlagde vi stærke beviser på, at Adolf Hitler kunne være flygtet i de dramatiske sidste dage af anden verdenskrig. I anden sæson afdækkede vi en meget sofistikeret – men mulig – flugtplan. Nu er Bob Baer og hans team tilbage og fortsætter ufortrødent arbej-det med at opklare en af det 20. århundredes største gåder: Lykkedes det Adolf Hitler at overleve anden verdenskrig? I de nye afsnit går Baer anderledes til værks og har inviteret en ny ekspert – den tidligere CIA-analytiker Nada Bakos. De vil spore Hitlers færd med samme metode, som man fandt frem til Osama bin Laden og Saddam Hussein. Metoden hedder “Asset Mapping” og bruges af mange landes efterretningstjenester med stor succes. I samspil med de tusindvis af deklassificerede dokumenter og vidneudsagn fra fangede nazister går jagten for alvor ind. Tim Kennedy, Gerrard Williams, Mike Simpson og James Holland rejser verden rundt i højtstående nazisters fodspor – bl.a. Josef Mengele, Adolf Eichmann og Erik Priebke – for at analysere deres mulige rolle i Hitlers flugt. De følger spor, der fører dem fra Grønland og Norge til Chile og besøger hemmelige militærbaser, sunkne ubåde samt afdækker komplekse netværk af bunkere og tunneller, der kunne have været brugt til at smugle Hitler uset væk.

Del på: