Gomorrah - Sæson 3

*HBO Nordic 12 Afsnit Fra lørdag 18/11

Gomorrah er baseret på Roberto Savianos bestseller om den napolitanske mafia og Matteo Garrones prisvindende spillefilm af samme navn. Serien slog seerrekorderne i Italien, da første sæson blev vist i 2014, og det var den mest sete premiere på Sky i England som kanalens første serie på et fremmedsprog.

I tredje sæson er en ny kriminel gruppe på spil, og det bliver nødvendigt at indgå nye magtalliancer for seriens hovedpersoner Genny (Salvatore Esposito), Ciro (Marco D’Amore), Malammore (Fabio De Caro) og Scianel (Cristina Donadio).

Den nye sæson fortsætter, hvor anden sæson sluttede. Pietro (Fortunato Cerlino) er lige blevet myrdet, Ciro har opnået den hævn, han ønskede, men hans drømme er knust, familien er ødelagt, og han er ikke klar til at indtage en magtposition. Genny ser ud til at have vundet spillet, og hans udfordring bliver at styre både Rom og den nordlige del af Napoli, som han har arvet “retten til” fra sin far. Men for at erobre magten efter Pietro Savastano, skal man være parat til både at overvinde tidligere fjender OG indgå alliancer med dem.

Sæsonen er instrueret af Claudio Cupellini og Francesca Comencini og skrevet af Leonardo Fasoli, Maddalena Ravagli og Ludovica Rampoldi. Nye på rollelisten er de to napolitanske skuespillere Arturo Muselli som Enzo, leder af den nye gruppe, der vil prøve at overtage magten i Napolis centrum, og Loris De Luna som den unge Valerio, der kommer fra byens elite, og som er fascineret af Napolis magtfulde underverden.

Video Thumbnail
Gomorrah Season 3: Trailer

Andre aktuelle titler på HBO Nordic

næste »

Del på: