Fear the Walking Dead sæson 3 fra 5. juni

*HBO Nordic Fra mandag 05/06

Det er tid til at se frygten i øjnene, når den nye sæson af Fear the Walking Dead vender tilbage med alt, hvad det indbefatter af sultne zombier, familieuhygge og dommedagsstemning.

Den populære series hårdtprøvede hovedpersoner befinder sig nu på grænsen mellem USA og Mexico. I en verden af kaos skal de genopbygge samfundet og deres familier. Madison er tilbage hos Travis, mens Alicia er nedbrudt efter at have dræbt Andres. Nick har som nyudråbt leder set Luciana blive angrebet af en amerikansk militsgruppe. Parret formår at overleve, men Nick føler sig ikke udødelig længere. Victor Strand genvinder sin styrke både fysisk og mentalt, og han går målrettet efter at få det bedste ud af den værste situation og opnå en fortjeneste. Ofelia får for alvor testet sit overlevelsesinstinkt i fangenskab. Hun får brug for at finde en styrke frem i sig selv, som minder om den, hendes far er kendt for.

Fear the Walking Dead er en spin-off til zombie-hitserien The Walking Dead, og i Fear the Walking Dead får vi forklaringen på, hvordan zombie-epidemien startede. Serien er produceret af showrunner Dave Erickson, Robert Kirkman, Gale Anne Hurd, Greg Nicotero og David Alpert. I hovedrollerne ses Kim Dickens som Madison, Cliff Curtis som Travis, Frank Dillane som Nick, Alycia Debnam-Carey som Alicia, Mercedes Mason som Ofelia, Colman Domingo som Victor og Danay Garcia som Luciana. Nye navne i sæson 3 er Dayton Callie, Daniel Sharman og Sam Underwood som familien Otto og Lisandra Tena som Lola Guerrero.

Fear the Walking Dead sæson 3 får premiere 5. juni på HBO Nordic, og samme dag bliver sæson 1 og 2 tilgængelige, eksklusivt på HBO Nordic.

Video Thumbnail
Fear the Walking Dead Season 3: Face Your Fear Tease

Andre aktuelle titler på HBO Nordic

næste »

Del på:

Gemt under:: Streaming