Fargo sæson 3 – se traileren her

fargo sæson 3
*HBO Nordic Fra torsdag 20/04

Fargo fans kan glæde sig til den 20. april. Her er der premiere på sæson 3 på HBO Nordic.

Halvskaldet og med topmave. Sådan er vi ikke vant til at se stjerneskuespilleren Ewan McGegror, men når Coen-brødrene og Noah Hawley vender tilbage med tredje omgang af den prisvindende serie Fargo, er han næsten ukendelig i dobbeltrollen som de to brødre Emmit og Ray.

Den nye sæson af Fargo udspiller sig i 2010, hvor sæson 1 foregik i 2006 og sæson 2 i 1979. Som altid med Fargo er det en ny historie baseret på meget usandsynlige “virkelige hændelser”, og der er et helt nyt cast. Produktionen er i øjeblikket i gang i Calgary med stjerner som Ewan McGregor, Carrie Coon (The Leftovers), Mary Elizabeth Winstead (10 Cloverfield Lane) og David Thewlis (Harry Potter). Ewan McGregor er i fokus i de to roller som brødrene Emmit og hans lidt yngre bror Ray. Emmit ser sig selv som en selfmade succes; som ”kongen af Minnesotas parkeringsplads”, hvorimod Ray er tabertypen, der bliver overskygget af den succesfulde bror. Ray, der arbejder med at holde øje med prøveløsladte, er bitter over sin livssituation, og han bebrejder Emmit det hele. Rivaliseringen mellem de to brødre skaber problemer og fører først til lidt småtyveri, men det ender helt galt med både gangstere og mord.

Mary Elisabeth Winstead spiller Rays snu kæreste Nikki Swango, der er tidligere prøveløsladt. Hun er altid klar med en plan og vil helst vil være et skridt foran alle andre. David Thewlis spiller V.M. Vargas, en mystisk enspænder med sans for penge, som arbejder for de gangstere, der køber sig ind i parkeringsplads-forretningen og derved bliver Emmits nye chefer. Chefen for det lokale politi, den nyskilte Gloria Burgle (Carrie Coon), skal forsøge at få styr på det hele, men hun har det svært med at leve i en tid, hvor alle tilsyneladende hellere vil glo på deres deres mobil end på hinanden.

Holdet bag alle sæsoner af Fargo bliver anført af Noah Hawley, der både er seriens skaber, forfatter og instruktør. Joel & Ethan Coen, Warren Littlefield og John Cameron er seriens executive producere. Fargo er produceret af MGM Television og FX Productions. Den anmelderroste serie har modtaget et væld af priser blandt andet flere Emmy Awards, Golden Globe Awards og en Peabody Award.

3. sæson af Fargo har premiere på HBO Nordic 20. april, hvor sæson 1 og 2 også bliver tilgængelige igen.

Video Thumbnail
Fargo Season 3: Diner Clip Tease

Andre aktuelle titler på HBO Nordic

næste »

Del på:

Gemt under:: Streaming