Emmy 2017 – Se det live på TV 2 Play

Emmy 2017 TV2 Foto: John Filo / CBS / TV 2
TV 2 Play mandag 18/09

Søndag 17. september er det tid til tv-branchens mest prestigefyldte prisuddeling: Emmy Awards – tv-branchens svar på Oscar-showet.

Alle dem, vi kender og holder af fra fjernsynet, er trukket i deres stiveste puds og fineste kjoler og er klar til at hylde sig selv og hinanden ved den 69. Emmy-uddeling i Microsoft Theater i Los Angeles, USA. Den finder sted søndag 17. september, og fra klokken to om natten kan du følge den spændende prisuddeling live på TV 2 PLAY. Weekenden efter, lørdag 23. september kl. 22.50 på ZULU, kan du se et to timers program med de vigtigste højdepunkter fra det store show. Emmy Awards kommer først i arkivet hos TV 2 Play efter tv-udesendelsen på Zulu pga rettigheder.

Årets vært: Stephen Colbert
Værten til årets Emmy Awards er ingen ringere end komikeren og tv-værten Stephen Colbert, der blandt andet er kendt fra ‘The Late Show with Stephen Colbert’, som han overtog, da David Letterman gik på pension. Den altid sjove og skarpe Colbert har selv modtaget ni Primetime Emmy Awards i løbet af sin karriere, så han er på hjemmebane. De to mest nominerede programmer til Emmy i år er HBO’s science fiction western-drama ‘Westworld’ og komedieshowet ‘Saturday Night Live’, som begge er nomineret til 22 priser.

Masser af TV 2-serier nomineret
I år er også en række serier, som man kan se på TV 2 ZULU og TV 2 PLAY, nomineret til Emmy-priser. ‘The Voice 2017’ (USA), som har premiere lørdag 16. september kl. 21.00 på ZULU, er nomineret i kategorien ‘Outstanding Reality Competition’, ‘Modern Family’ er nomineret til to priser, blandt andet ‘Outstanding Comedy Series’, ‘The Late Late Show with James Corden’ er nomineret til ‘Outstanding Variety Talk Series’. Desuden er serierne ‘Gotham’ og ‘American Dad’ også nominerede.

Emmy Awards 2017 (direkte): Søndag 17. september kl. 02.00 på TV 2 PLAY

Emmy Awards 2017 (højdepunkter): Lørdag 23. september kl. 22.50 på TV 2 ZULU

Andre aktuelle titler på TV 2 Play

« forrige næste »

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt